Billy Elliot på Det Kongelige Teater
Prisbelønnet musical med musik af Elton John på Operaens Store Scene.
Årets store musical på Det Kongelige Teater er Billy Elliot, om drengen Billy, der vokser op i et råt minearbejdermiljø, men drømmer om at blive balletdanser. Det er en bevægende og inspirerende fortælling om at turde gøre sin drøm til virkelighed og om at have modet til at være lige netop den, man er.
Ved et tilfælde opdager Billy på den lokale danseskole, at han elsker at danse ballet og begynder sin ihærdige kamp for at få lov til at dyrke dansens vilde energi. Han møder modstand fra sin familie, der kæmper for overlevelse og en bedre fremtid, men han støttes af den lokale danselærer, der ser hans store talent.
Anbefalet fra 10 år
Det koster 350 kr. pr. person, og sidste tilmelding er fredag d. 13. december 2024. Kun en ledsager pr. synshandicappet.