Er du blevet fartblind?
Er du blevet fartblind? – foredrag med Jakob Mark
Måske har du hørt om Jakob Mark. Den tidligere SF-toppolitiker, der i mange år levede et liv i højt tempo med valgkampe, forhandlinger og et konstant pres for at præstere. Men succesen havde en høj pris.
Torsdag den 19. marts kl. 19.30–21.00 kan du opleve Jakob Mark på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia. – eller lytte med hjemmefra via Zoom – når han holder sit stærke og tankevækkende foredrag “Fartblind”.
I foredraget deler Jakob Mark en personlig og hudløst ærlig fortælling om at ramme muren. Om stress og angst – og om en periode, hvor presset blev så voldsomt, at han næsten mistede synet og måtte sygemeldes i syv måneder. Det er historien om at gå fra et liv i overhalingsbanen til langsomt at finde tilbage til livet igen.
Hovedpunkter i foredraget:
• En personlig krise udløst af ekstremt arbejdspres
• At miste synet og udvikle angst som følge af stress
• At erkende grænser og finde nye veje i livet
Foredraget giver stof til eftertanke – uanset om du selv har oplevet stress, kender nogen der har, eller blot er nysgerrig på, hvad der sker, når tempoet bliver for højt.
Praktisk information
Sted: Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia eller via Zoom
Dato: Torsdag den 19. marts kl. 19.30–21.00
Der er flere måder at du kan deltage på:
• Middag og foredrag: Fra kl. 18-21.00 – pris 200 kr.
• Foredrag inklusive overnatning på Fuglsangcentret: Fra den 19. marts kl. 14 til den 20. marts kl. 9.30 – pris 600 kr.
(Ledsager deltager til samme pris)
• Online deltagelse via Zoom er også muligt.
Tilmelding og betaling senest 2. marts til Gitte Micheelsen på gmi@blind.dk eller aktivitet@blind.dk eller på 92 82 29 31.
Der kan indbetales enten via Mobile Pay på 25 32 03 eller via bankoverførsel til Danske Bank på reg.nr. 4180 kontonummer 000 300 2217 – mrk. Fartblind.
Vi glæder os til en aften med nærvær, refleksion og en fortælling, der sætter tempoet – og livet – i perspektiv.


