Forstørrelse og oplæsning på iPhone/iPad

Apples iPhones og iPads kan benyttes med både Siri (oplæsningsassistent) og Zoom. På dette kursus tager vi udgangspunkt i de brugere, som har et restsyn, de kan bruge på deres iPhone eller iPad, hvis bare teksterne var en smule større.
Med oplæsning kan du få hjælp til tekster, som har for dårlig kontrast eller er for lange for dig. På kurset vil vi naturligvis også se på de basale muligheder du har, for at betjene din iPhone blot ved at tale til den kunstige assistent Siri. Kurset er tilrettelagt så du kan være med, selvom du næsten lige har fået din første iPhone eller iPad.

Hvis du har så lille en synsrest, at du ikke kan læse teksten på skærmen, selvom den bliver forstørret, og du heller ikke kan se, hvor der overhovedet er tekst på skærmen, så skal du finde et kursus som hedder “VoiceOver på iPhone”.

Pris: Kr. 1.006,00 inkl. undervisning, 9 lektioner, samt ophold med fuld forplejning.
Tilmelding til kursusafdelingen på tlf. 76 20 22 03 eller e-mail: kursusafdelingen@blind.dk