Fra ide til aktivitet – Kursus for tillidsfolk

Fra ide til aktivitet – Arrangementsplanlægning
Funktionskursus – Tillidsmandsuddannelsen

På kurset “Fra idé til aktivitet” får deltagerne konkrete redskaber til at planlægge, afholde og evaluere en aktivitet eller et arrangement i kredsen – fra idé til gennemførelse. Gennem en blanding af oplæg og arbejde i grupper kommer din medbragte ide til en aktivitet til at blive afpudset – både på koncept men også økonomi og det logistiske. Formålet er at du starter på kurset med en ide til en aktivitet og når du tager hjem, har du en færdig køreplan for aktiviteten.

Kurset veksler mellem oplæg og interaktive elementer og faciliteres af Gitte Micheelsen og Jannie Hammershøi, der sikrer, at du får viden, netværk og mod til at engagere dig aktivt med aktiviteter i din kreds.

Målgruppe:
Kurset er for dig, der som tillidsvalgt i Dansk Blindesamfund enten i en kreds eller i andre tillidshverv, er interesseret i at arbejde med, tilrettelæggelse af aktiviteter.

Tid og sted:
Den 29. januar 2026 kl. 10.00 til den 30. januar kl. 13.00.
Fuglsangcentret, Fredericia.

Tilmelding og kontakt:
Tilmeld dig hos Kursusafdelingen på tlf. 76 20 22 10 eller e-mail: kursusafdelingen@blind.dk
Ved tilmelding oplys hvilken funktion du har som tillidsvalgt i Dansk Blindesamfund og DH.

Tilmeldingsfrist: Den 7. januar.

Dansk Blindesamfund dækker alle omkostninger i forbindelse med kurset inkl. rejseudgifter svarende til billigste rejseform. Tilkøb af ekstra kost dækkes af deltageren selv.

Dansk Blindesamfunds Tillidsmandsuddannelse har, ud over det årlige grundkursus to kategorier af kurser: Funktionskurser, som er kurser der retter sig mod at opkvalificere tillidsfolk i forskellige funktioner i foreningen, samt Interessekurser, som er kurser der retter sig mod at opkvalificere tillidsfolk, som arbejder med forskellige politiske emner i f.eks. interne eller eksterne udvalg. Alle kurserne er således rettet mod tillidsvalgte medlemmer, eller medlemmer, der udfører særlige funktioner i kredsene, i de stående udvalg eller i eksterne politiske udvalg.