Generalforsamling 2026

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer

Der indkaldes til ordinær kredsgeneralforsamling i DBS Aalborg mandag den 20. april kl. 15–20.30 på Restaurant Orkidee Dania, Daniavej 60B, 9550 Mariager.

Der bydes på kaffe og kage ved ankomsten og en genstand i pausen. Efter generalforsamlingen er kredsen vært for aftensmad. Drikkevarer til maden er for egen regning.

I opfordres alle til at deltage denne dag og være med til at sætte jeres præg på det fremtidige kredsarbejde. Forslag til behandling på kredsgeneralforsamlingen skal være kredsformand Torben Frederiksen i hænde senest 8 dage før afholdelsen af generalforsamlingen.

Tilmelding af hensyn til forplejning og kørsel til Palle Thygesen på tlf. 21 44 87 45 eller mail til tilmelding@dbsaalborg.dk senest 10. april.

Fælleskørsel er gratis og tilrettelægges efter tilmeldingsfristen. Husk at oplyse om særlige kosthensyn, og om du er teleslyngebruger.

Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Mødet åbnes.
2. Valg af stemmetællere og dirigent.
3. Godkendelse af dagsorden.
4. Kredsformandens beretning.
5. Kredskassererens beretning. (Regnskab kan fås ved henvendelse til Bruno Hjorth på mail brh@blind.dk).
6. Forslag:
a. Behandling af lokale forslag
b. Behandling af forslag fra landsforeningen.
7. Valg.
a. Valg af kredskasserer, Bruno Hjorth er på valg
b. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. Jesper Laursen, Palle Thygesen og Annette Winther er på valg.
c. Valg af 3 suppleanter for 1 år. Nuværende er Morten Ungermann, Ulla Sørensen og Carsten Sørensen
8. Beretning fra landsforeningen ved FU-medlem (navn tilgår)
9. Eventuelt.

Program for dagen (cirka-tider):
15.00-15.15 Velkomst og mødet åbnes (der serveres kaffe og kage).
15.15-18.15 Kredsgeneralforsamling med indlagt pause (kredsen er vært for en genstand).
18.15-18.30: Pause og klargøring til spisning.
18.30-20.30: Spisning.
20.30: Hjemkørsel.

Vi ser frem til at se mange af jer.

Mvh. Kredsbestyrelsen