Generalforsamling 2026

Kære medlemmer

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling lørdag den 2. maj 2026 fra kl. 12-17.

Generalforsamlingen vil blive afholdt i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Tåstrup.

Der vil blive serveret en varm ret kl. 12.15 og senere på eftermiddagen vil der også blive serveret kaffe/te med et stykke kage.
Lokale forslag til kredsgeneralforsamlingen skal være kredsformand Bente Weinreich i hænde senest en uge før generalforsamlingen og kan sendes til enten mail bew@blind.dk eller til adressen Grenhusene 60, 2650 Hvidovre.

Tilmelding er nødvendig i forhold til forplejning og kørsel og skal ske senest fredag den 17. april kl. 12 til kredsformand Bente Weinreich på tlf. 70 24 03 07.

Der tilbydes kørsel i nødvendigt omfang.

Ved tilmeldingen skal du oplyse, om der er særlige kosthensyn i forhold til forplejningen.

Dagsorden ifølge kredsvedtægterne:
1. Valg af stemmetællere og dirigent.
2. Godkendelse af dagsorden.
3. Fremlæggelse af formandens beretning til godkendelse.
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
5. Indkomne forslag:
a. Lokale forslag.
b. Landsdækkende forslag.
6. Valg.
a. Valg af kasserer for 2 år. Anne Junker ønsker at genopstille.
b. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. Lilian Krogh og Lars Petersen ønsker ikke at genopstille.
c. Valg af 2 suppleanter.
7. Orientering om landsforeningens virksomhed.
8. Eventuelt.

Mange hilsner

Bente Weinreich, kredsformand