Golf intro kursus

Golf introkursus
v/Flemming Enemark og hans caddy Finn Petersen

Golf er de seneste årtier gået fra at være en sport for de privilegerede til at være en folkesport. Det er faktisk også en sport for blinde og svagsynede. Så har du lyst til at slentre rundt på greenen, med en driver kækt over den ene skulder, mens du diskuterer din putteteknik med din caddy, så er det bare med at komme afsted.

På dette kursus vil du møde allerede aktive golfspillere og deres caddyes. Du vil blive instrueret af en professionel træner, som kender vores målgruppe, og du vil få mulighed for at spille en masse golf på banerne i Fredericia golfklub.

Det er en forudsætning, at du kan gå tre til fire kilometer uden problemer.

På dette kursus er du meget velkommen til at tage en ven eller partner med, som kan fungere som din guide eller caddy, som det hedder på greenen. Har du din egen caddy med, vil vedkommende få rig mulighed for at snakke med andre, der er caddy for et af vores medlemmer. Derudover vil det være lettere for dig at komme på banen, når du kommer hjem, hvis du allerede har en caddy. Har du ikke den mulighed, vil vi gøre vores bedste for at finde frivillige, som kan hjælpe.

Kurset starter mandag den 2. september kl. 14 og slutter onsdag den 4. september kl. 14.

Kurset er på 14 lektioner, for max 14 kursister og koster 2.230 kr.

Tilmelding til kursus sekretær Jane Kragh på telefon 76 20 22 02 eller via mail kursusafdelingen@blind.dk.