Gratis symfonisk orgelkoncert med Jonathan Scott

Vi har fået et særligt godt tilbud gennem Musikkens Hus i Aalborg: torsdag den 20. november kl. 19.30 inviteres medlemmer fra både Kreds Aalborg og Kreds Vendsyssel til en gratis koncertoplevelse med den verdensberømte britiske organist Jonathan Scott. På programmet er bl.a. Figaros Bryllup og Liszts Ungarske Rapsodi – storslåede klassiske værker, som Scott med sine virtuose arrangementer bringer til live på Musikkens Hus’ imponerende orgel. BBC kalder ham “den førende britiske organist”, og hans koncerter vækker begejstring i koncertsale verden over. Det bliver en aften fuld af energi, nærvær og musikalske højdepunkter, du ikke bør gå glip af.

Der arrangeres gratis fælles transport med bus fra begge kredse. I Vendsyssel er der opsamling fra Frederikshavn Busterminal, Hjørring Station og Brønderslev Station. I Aalborg-kredsen kører der to busser: én med opsamling i Hobro og ved STUB-huset i Støvring, og én med opsamling i Brovst og Aabybro. Bemærk, at der kan ske ændringer i opsamlingsstederne i Aalborg-kredsen, afhængigt af, hvor tilmeldte medlemmer bor. Endelige tidspunkter for opsamling meldes ud, når vi har overblik over tilmeldingerne.

Tilmelding er nødvendig senest tirsdag den 21. oktober. For medlemmer i Kreds Aalborg kontaktes Palle Thygesen på tlf. 21 44 87 45 eller mail tilmelding@dbsaalborg.dk. For medlemmer i Kreds Vendsyssel kontaktes Liselotte Wæhrens på tlf. 23 40 92 42 eller mail liw@blind.dk.

Bemærk, at dette ikke er et arrangement vi selv arrangerer, men et tilbud vi formidler videre til jer medlemmer, inklusiv gratis transport. Kontaktperson på selve aftenen er Torben Frederiksen, mobil 30 49 59 20.

Tag med og få en uforglemmelig musikalsk oplevelse i Musikkens Hus, hvor orglet får lov til at folde sig ud som et helt symfoniorkester. Vi glæder os til at dele denne særlige aften med jer.

Venlige hilsner på vegne af Musikkens Hus

Bestyrelserne i Kreds Aalborg og Kreds Vendsyssel