Fortælle- og sangarrangement om Grundtvig

Kredsene i Region Hovedstaden inviterer i samarbejde med Medlemsstrategi og Solgaven Valby til en spændende eftermiddag i Grundtvigs ånd.

Skuespiller AnnMari Max Hansen har skabt et fortælle-/sangarrangement om Grundtvig og de kvinder i hans liv, som førte ham ind i eksistensen, bl.a. Constance Leth, Lise Blicher, Marie Toft, for at fremhæve den sensuelle og lidenskabelige del af Grundtvig, hans passion for det levede liv, hans kampe, rystelser/nedbrud, troen, glæden, sangen og især fællesskabet.

Gennem fortælling, oplæsning, sang og fællessang sætter AnnMari Max Hansen lys på Grundtvigs kvinder og poesi. Musikken er nykomponeret af Jan Overgaard, der vil være til stede som pianist.

Der vil være en pause undervejs, hvor der serveres kaffe og kage.

Tilmelding skal ske til Lene Johannsen på mail lej@blind.dk eller mobil 23 40 92 56 senest fredag d. 18. oktober.

Prisen er 50 kr. per person, ledsagere samme pris, og tilmelding er bindende.

Indbetaling kan ske på Frederiksbergkredsens konto i Danske Bank 1551 – 11 48 710, eller på MobilePay 22 11 87. Mærk din indbetaling med navn og ”Grundtvig”.

Vel mødt – alle er velkomne.