Håndarbejdsgruppens idé- og landsmøde
Vi inviterer alle kreative sjæle til en inspirerende og hyggelig weekend på Fuglsangcenteret! Vi starter fredag kl. 14 og slutter søndag kl. 12 (til frokost).
Fredag eftermiddag lægger vi ud med garnvikling, og om aftenen åbner vi dørene til et levende “show-room” – tag dit håndarbejde med, vis hvad du har lavet, og lad dig inspirere af andre. Ren social hygge og masser af idéudveksling.
Lørdag byder på workshops kl. 9–12 og 14–17 med både helt nye og velkendte muligheder. Du vælger én workshop formiddag og én eftermiddag – og angiver fire forskellige ønsker i prioriteret rækkefølge. Vælg mellem:
A: Kurveflet • B: Brikvævning • C: Pil og papir • D: Strik • E: Smykker (formiddag) • F: RAKU-brænding (eftermiddag) • G: Rul og flet • H: Filtning.
Alle er velkomne – du behøver ikke kunne strikke, hækle eller undervise. Du skal blot være nysgerrig og have lyst til en weekend fyldt med kreativitet, nye teknikker og fællesskab.
Lørdag aften evaluerer vi idé-mødet, og søndag formiddag afholder vi landsmøde i Håndarbejdsgruppen. Her har du mulighed for at give dine input – og måske få lyst til at være en del af bestyrelsen.
Prisen er kun 1250 kr. for deltagelse fra fredag kl. 14 til og med frokost søndag og også inkl. materialegebyr i workshops.
Eventuelle ekstra udgifter og køb i workshops er for egen regning.
Tilmelding og betaling senest 18. februar til Hanne Bommersholdt på h_bommersholdt@hotmail.com eller mobil 31 72 41 41.
Husk at oplyse: prioritering af workshops, diæthensyn, om du har hund og/eller ledsager med, samt hvis du ikke ønsker at stå på deltagerlisten.
Betaling også senest 18. februar – og du kan indbetale de 1250 kr. via MobilePay på 99 66 27 – og skriv “håndarbejde” i kommentarfeltet.
Har du ikke mulighed for betaling med MobilePay, så aftal nærmere ved tilmeldingen.
Vi glæder os til at se dig!


