Informationsmøde om produktions- og salgsvirksomheden Blindes Arbejde

Kredsene i regionen, Kreds København, Kreds Frederiksberg og Kreds Storkøbenhavn Syd gennemfører et informationsmøde med en task force i Blindes Arbejde d. 7. maj 2024. kl. 16-18.

Blindes Arbejde har siden 1930’erne været en virksomhed, som har beskæftiget personer med et synshandicap både ved salg og ikke mindst også ved produktion af kvalitetsvarer, som igennem tiden har vundet priser og betragtes som noget af det ypperste, hvad angår kvalitet og holdbarhed.

I dagens Danmark oplever vi, at der er en enorm mangel på tilbud om beskæftigelse for blinde og svagsynede, selv om samfundet desperat råber efter mere arbejdskraft.

Blindes Arbejde er i hvert fald et svar på, hvor personer som er blinde eller svagsynede kan få nyttiggjort deres kompetencer, bliver oplært i håndværk eller andre færdigheder og kan være med i teamet, som kan levere værdsatte ydelser til publikum.

Tilmeld jer og spred gerne nyheden til andre synshandicappede, I måtte kende.
Kredsene koordinerer transport til mødet, som finder sted på Linde Allé 33, 2720 Vanløse.

Der vil blive serveret en sandwich og lidt at drikke.

Tilmelding kan ske til John Heilbrunn, næstformand i Kreds København på tlf. 23 40 92 18.