Kredsens årlige sommerudflugt

Turen går til Oplevelsescenter Nyvang ved Holbæk. Kom med til den nostalgiske stemning, når vi besøger en andelslandsby fra 1940`erne.

Her kan man besøge bager, slagter, et forsamlingshus, kirke og meget mere fra andelstiden.
Her kan man røre, gøre, smage og dufte sig igennem historien.

Program for dagen på Nyvang:
Kl. 11.00: guidet rundvisning med start fra Velkomstcenter. 2 timers tur på ca. 2,5-3 km (mulighed for hvil undervejs).
Vi bliver delt op i grupper med 10 personer.
Kl. 13.00: frokost på Madam Blaa: 2 stk. højtbelagt smørrebrød, dertil en lille øl eller vand. Derefter kaffe/te med dagens kage.
Kl. 14.30: oplevelse på egen hånd.
Kl. 16.00: hjemkørsel.

OBS. Der er handicaptoiletter, og man kan gå rundt med rollator og kørestol.

Pris for denne udflugt er 250 kr., og du er velkommen til at tage en ledsager eller pårørende med til samme pris. HUSK dit ledsagekort.

Der er et begrænset antal pladser – omkring 40.

Vi kører i fælles bus, og der er opsamling 5 steder i kredsen:
• Tårnby Torv kl. 8.00
• Friheden Station, Hvidovrevej under broen kl. 8.20
• Rødovre Station kl. 8.40
• Glostrup Station busplads kl. 9.00
• Høje Taastrup Station busplads kl. 9.20.

Bindende tilmelding senest 1. juni til Frank Hansen på mobil 26 80 97 67.
Betaling MobilePay (320323) eller bank (1551 1431374).
HUSK at skrive ”Nyvang” og navn ved indbetaling.

Sommerlige hilsner

Frank og Anne