Kulturcafé – “Blind mand i Caminoland”

Blindes Oplysningsforbund inviterer til årets første kulturcafé med overskriften: “Blind mand i Caminoland” ved foredragsholder Edis Adilovic.

I omtalen af foredraget fremgår følgende: et inspirerende foredrag af 32-årige Edis Adilovic, som fra juli til august gik den franske Camino helt alene. Kun ved hjælp af sin blindestok, sin talende telefon og sin evne til at spørge om hjælp har Edis, der er fuldstændig blind, fuldført den 800 km lange vandretur på den franske Camino, og hans historie er et levende bevis på, hvordan hjælpsomhed og samarbejde kan føre til utrolige resultater.

Der bliver naturligvis lejlighed til at stille spørgsmål og diskutere.

Tid: den 7. marts kl. 16.00 – 19.00.

Pris: 150,- kr. inkl. et let måltid mad, kaffe og kage.

Tilmelding og betaling i Sønder Allé eller på tlf. 86 12 80 62 inden torsdag den 29. februar.

Snyd ikke dig selv for et spændende foredrag og en efterfølgende god og vedkommende debat.

Med venlig hilsen

Inge Gibskov og Merete Raun Poulsen