Lyt med på hovedbestyrelsens møde den 27. – 29. juni

Hovedbestyrelsens møder er åbne for såvel digitale som fysiske tilhørere, og det er derfor muligt at overvære hovedbestyrelsens møde den 27. til den 29. juni.

Vær opmærksom på, at:
· du skal være medlem af Dansk Blindesamfund for at få adgang til at overvære mødet,
· du som digital tilhører vil være mutet under hele mødet, og der er således ikke mulighed for at stille spørgsmål eller lignende,
· der ikke ydes support udover de gængse vejledninger i brugen af Zoom,
· navne på tilhørere vil blive oplæst ved mødets åbning. Det er derfor vigtigt, at du har navngivet dig korrekt i Zoom, så vi har mulighed for at identificere dig.

Du kan tilmelde dig som digital tilhører og få et link tilsendt sammen med en overordnet tidsplan for mødets afvikling ved at rette henvendelse til Mariann Lillemose på mail mli@blind.dk eller tlf. 21 71 67 98. Vi skal bruge dit navn og medlemsnummer (eller fødselsdato). Hvis du ønsker at blive ringet op, skal du oplyse dette ved tilmeldingen til mødet. Frist for tilmelding er fredag den 27. juni kl. 14.00.

Husk at du også kan abonnere på lydoptagelsen fra HB-mødet samt øvrigt HB-materiale. Det kan arrangeres ved at kontakte Medlemsservice via e-mail medlemsservice@blind.dk eller tlf. 38 14 88 44