Madlavning april 2024

Har du altid været glad for at lave din egen mad, og har du stadig mod på det, selv om det er blevet besværligt med et nedsat syn.
Så har kursusafdelingen på Fuglsangcentret et tilbud om et kursus i daglig madlavning, hvor du kan få grundlæggende teknikker til at rense, skrælle og skære grøntsager, mål og vægt, stege på pande og i ovn, inspiration til at anvende opskrifter, samt spise- og skænketeknik og borddækning.
Under kurset laver deltagerne selv deres frokost og middag, og der vil blive tilberedt kolde og varme retter, frokostretter, forretter, hovedretter og desserter. På kurset skal deltagerne selv stå for tilberedning, borddækning og oprydning efter måltiderne.

Kurset tilbydes under folkeoplysningsloven, og det betyder, at deltagerne selv skal betale for ophold og undervisning.
Kurset strækker sig over 3 døgn. Prisen er 2.099, – kr. for undervisning og ophold.
Du kan evt. kontakte din konsulent, for at høre om der er mulighed for at søge et legat til hjælp til betaling.
Der kan være 4 deltagere på kurset.

Tilmelding skal ske til Kursusafdelingen på Fuglsangcentret i Fredericia tlf.: 76 20 22 01 eller pr. mail: kursusafdelingen@blind.dk
Ved tilmelding skal du oplyse, om du er diabetiker, eller om der er noget, du ikke kan tåle/spise.