Maria Stuarda på Det Kongelige Teater

Sangpræstationerne er i centrum i dronningedrama om passion, magt og mord.

Maria Stuarda er en vild, virtuos sangerduel mellem to divaer, der elsker den samme mand. Det er bel canto for fuld udblæsning. Den engelske dronning får ingen ro, før hendes skotske rivals hoved er skilt fra kroppen.

Maria Stuarda er en funklende perle i Donizettis række af operaer om Tudor-perioden i England. Den bygger på Friedrich Schillers Maria Stuart-drama, der blander historiske begivenheder med en fiktiv konfrontation mellem to lige stærke kvindeskikkelser: Den protestantiske dronning Elizabeth I og hendes katolske kusine Maria Stuart, dronning af Skotland.

Kærlighedsforholdet mellem Maria Stuart og jarlen af Leicester er et oplagt emne til en romantisk opera.

Anbefalet fra 12 år.

Maria Stuarda er gratis for dig og en ledsager. Sidste tilmelding er fredag d. 10. januar 2025.

Du skal selv bestille og betale din billet hos det Kongelige teater, hvorefter du vil få tilsendt din billet på mail.

Du skal afhente synstolkningsudstyret i teateret lige inden forestillingen, hvor Det Kongelige Teater vil stå og dele det ud.

Ring til kundeservice og book din billet på tlf. 33 69 69 69 – mandag til fredag 9.30 – 16.00.

Der skal betales med kreditkort, så du bør have disse oplysninger klar, når du bestiller.