Medlemsmøde, Social Sundhed
Kender du til udfordringen med at finde hen til en ny læge eller finde rundt på sygehuset?
Er der en helt utilgængelig indcheckningsmaskine eller et spørgeskema, du skal udfylde med kuglepen?
Og har du nogle gange tænkt bagefter, at det kunne være rart, at der var nogle til at tale med om, hvad det egentligt lige var, at lægen forklarede dig?
Så kom og hør mere om det nye tilbud, Social Sundhed.
Du vil på dette møde få information om, hvordan du kan få hjælp til de førnævnte udfordringer og mange andre lignende ting, der kan være svært, når du skal i kontakt med sundhedsvæsnet.
Der vil også være en pause undervejs, hvor du vil få noget at spise og drikke. Senere vil der også være mulighed for, at vi vender nogle emner til det kommende hovedbestyrelsesmøde.
Det er gratis at deltage, men ønsker du noget at spise under mødet, så tilmeld dig senest mandag d. 15. juni.
Tilmelding skal ske til Jane på mail jane.nielsen@blind.dk eller tlf. 93 83 01 46.


