Miniferie 2024

Miniferie 2024.
Kredsens traditionelle 4-dages miniferie finder sted mandag d. 2. til torsdag d. 5. september.
Vi kører i bus fra Lyngby Station mandag kl. 11, via Ballerup Station kl. 11.30, til Fuglsangcentret (FSC). Vi starter med kaffe/te med kage og rundvisning på centret. Aftensmad og aftenkaffe/te med kage. Se alle tidspunkter i bekræftelsesbrevet.
Tirsdag: heldagstur.
Vi kører fra FSC kl. 9. Vi besøger fængselsmuseet i Horsens med guidet rundvisning og foredraget “Fangerne og fængslet”. Derefter kaffe/te i parken omkring fængslet. Efter frokost besøges “Kongernes Jelling”, hvor vi hører et spændende foredrag og præsenteres for genstande, som må berøres, bl.a. en model af Jellingstenene. Derefter er der tid til at gå rundt på monumentområdet og opleve historiens vingeslag. Retur til FSC ca. kl. 15.15.
Onsdag: halvdagstur.
Vi kører kl. 9.00 fra FSC til Forsorgsmuseet i Svendborg, nordens bedst bevarede fattiggård. Her er der rundvisning og foredrag om de fattige, syge, hjemløse, utilpassede og forældreløse, som dengang levede i skyggen af samfundet.
Frokost kl. 13.00 på FSC og eftermiddagen på egen hånd.
Kl. 18.30 festmiddag som start på en hyggelig aften.
Torsdag.
Mulighed for slentretur til den særprægede Hannerup kirke, før vi drikker formiddagskaffe/te og evaluerer turen.
Klokken 12.00 spiser vi frokost og herefter hjemrejse kl. 13.00.

Egenbetalingen er kr. 2.675 pr. person, som inkluderer bustransport, ophold med fuld forplejning på FSC, udflugter, entre, guider samt festmiddag, dog ekskl. drikkevarer.

Tilmeld dig til Birger Hey, tlf. 70 21 06 61, Lasse Bay, tlf. 70 21 06 62, eller Mette Olsen, tlf. 70 21 06 63. Oplys ønsker om specialkost, og om du har ledsagekort.

I maj måned får du tilsendt en bekræftelse med betalingsanmodning. Til samme pris kan du have en ledsager med, som du deler værelse med.

I Kurt Holms ånd vil vi bruge noget af arven til en sodavand, øl eller vin til hovedmåltiderne på FSC.

P.b.v. Lasse Bay og Mette Olsen