Rejse og navigations-app’s med Voiceover

Når du forlader dit hjem er det rart at vide, at du når frem til dit mål, og at du også når hjem igen. Med en iPhone i lommen, og kendskab til VoiceOver og de rette apps, er du godt på vej. Vi underviser i brug af relevante apps både til planlægning af din rejse, og støtte, når du er på vej. Udgangspunktet på dette kursus er, at du har en iPhone, og at du kan bruge VoiceOver.
På kurset bliver du præsenteret for diverse rejse-apps, som rejseplanen, mit tog og DSB til at finde afgangstider og planlægge rejser.
Du bliver også præsenteret for den gratis app Lazarillo, der giver dig information om de veje og butikker m.m. som du går forbi, og du kan også gemme et punkt du står på og efterfølgende få retning og afstand til dette. Til vejvisning bliver du præsenteret for Google Maps og Apples kort.
Men du bestemmer selv hvilke apps du vil fordybe dig i.
Kurset er på 6 lektioner, prisen er kr. 906,00 kr. inkl. undervisning samt forplejning.
Tilmelding til kursusafdelingen på tlf. 76 20 22 03 eller mail kursusafdelingen@blind.dk.