SÅ ER DET NU. 60´er fest på Overdrevskroen.

Krofatter har tændt op i kroens store sal, Kromutter har tændt op under den store gryde, og vi har hyret et band til at spille Elvis hele aftenen. Bandet ”Elvis on my mind”, som er et 5-mandsorkester, vil føre os tilbage til de glade Elvis-dage et par timer. De gør det så fantastisk, at man må knibe sig selv i armen. ”Er det Elvis?” De optræder tro og respektfuldt over for den gamle konge Elvis og hans værker, og det bliver svært at sidde stille. Men først skal vi spise.

Kl. 18 starter vi med oksesteg stegt som vildt serveret med Waldorfsalat etc. Til dessert er der citronfromage. Kl. 20 går bandet på scenen, og der er mulighed for at danse eller blot sidde og nyde musikken. Baren er naturligvis åben, så du har mulighed for at købe diverse drikkevarer. Kl. 21 holder bandet en velfortjent pause, alt imens kaffen og det søde bliver serveret. Efter pausen spiller bandet en times tid, hvorefter festen slutter, og vi siger tak for i aften.

Sidder du og tænker ”jeg er for ung” eller ”jeg kender jo ingen”, så hold dig ikke tilbage. Denne fest er for alle aldre.

Prisen er 250 kr. per person. Har du en ledsager med, er det til samme pris. Med i prisen er bus til og fra Overdrevskroen og maden. Alle drikkevarer er for egen regning.

Vil du med? Så finder du alle nødvendige informationer om tilmelding mv. under din egen kreds.

Vi glæder os meget til en skøn festaften sammen med dig.

Mange hilsner Region Sjælland