Sankthansaften på Fuglsangcentret

Kredsen giver mulighed for at fejre midsommeren sammen med din ledsager på Fuglsangcentret tirsdag den 23. juni.

Efter endt opsamling rundt i kredsen skal vi nyde en dejlig frokost ved ankomsten.
Herefter vil nøglerne til værelserne blive udleveret. Der er bestilt 15 værelser, og der kan ikke bestilles flere. I første omgang er det som dobbeltværelse, så man skal påregne at bo sammen med en. Midt på eftermiddagen serveres eftermiddagskaffe.

Aftenen består af en lækker grillbuffet i restauranten, båltale, bålhygge med fællessang, mens bålet knitrer i sommernatten.

Når morgenmaden er nydt, kører vi tilbage igen til opsamlingsstederne på Fyn.

Der er en deltagerpris på 500 kr. inkl. overnatning, bustransport, frokost, kaffe, grillbuffet, aftenens aktiviteter og morgenmad.

Der er tilmelding til Torben Langer på tlf. 40 13 08 85.
Bemærk, at der først kan tilmeldes arrangementet fra tirsdag den 26. maj, og sidste tilmeldingsfrist er tirsdag den 2. juni kl. 15. Der er bindende tilmelding.

Betaling via netbank på reg.nr. 3574 – konto nr. 9020058584 (Danske Bank) eller på MobilePay nr. 98 91 91. Betalingen skal være foretaget senest fredag den 12. juni.
Husk at oplyse navn i tekstfeltet ved begge indbetalingsformer.

Venlig hilsen

Kredsbestyrelsen