Solgaveløbet 2024

Kære tandemcyklister

Vi i Frederikshavn Blinde Idræt vil hermed invitere jer alle på en hyggelig weekend/Solgaveløb i Tolne d. 16. – 18. august 2024.

Vores base bliver Tolne Efterskole, Dvergetvedvej 95, 9870 Sindal.

Her skal vi bo to og to på elevernes værelser med bad på gangen, og så skal vi hygge, spise og feste i deres skønne, store spisesal.

Skolen ligger i et naturskønt område med let adgang til skoven, så vi glæder os til at tage jer med en tur ud i Tolnes skønne opland.

For deltagere der kommer langvejs fra og måske ankommer fredag aften, vil vi være på skolen fra kl. 18.00. Kontakt os, hvis dette ikke helt passer i jeres program, så vi kan aftale noget andet.

Weekendens program ser således ud:

Fredag d. 16.8.2024:
– Ankomst på Tolne Efterskole kl. 18-21. Der bydes på kaffe, te og en sandwich.

Lørdag d. 17.8.2024:
• Kl. 08.00 – 08.45: morgenmad for de overnattende
• Kl. 10.00 – 12.00: der udleveres værelser og rutekort
• Kl. 11.00 – 12.00: frokost: 1 sandwich og 1 vand
• Kl. 13.00: cykelløbet starter. 25 km og 50 km ruterne sendes afsted.
• Kl. 17.00: løbet er slut og alle skal være i mål, hvor der sluttes af med en øl eller en vand.
• Kl. 18.30: festmiddag med hyggeligt samvær og efterfølgende dans til Peter Olsen. Drikkevarer købes på skolen og er for egen regning til rimelige priser. OBS: Der kan kun betales med MobilePay.
• Kl. 00.30: natmad

Søndag d. 18.8.2024:
• Kl. 08.00 – 09.00: morgenmad og afsked efter en forhåbentlig rigtig herlig weekend.

Praktiske oplysninger:
• Der udleveres ikke nøgler til værelserne, og man må ikke røre elevernes ting.
• Værelserne forlades, som de var.
• Der forefindes bademuligheder for deltagere, som ikke overnatter.
• Man medbringer selv pude, dyne, lagen eller sovepose og lagen.
• Dansk Blindesamfund har givet et meget flot tilskud til arrangementet, så egenbetalingen bliver minimal. Størrelsen på egenbetalingen bliver 350 kr.
• Tilmeldingen, som er bindende, skal være os i hænde senest d. 02. juni 2024 og samtidig indbetales med oplysning om klubben eller deltagernavn. Beløbet indbetales på konto: reg.nr. 9076 konto 4572824719.
• Cykelhjelm er påbudt.
• Transport er selvfølgelig for egen regning

Ved tilmelding vil vi gerne vide:
• Klub/deltagernavn
• Navne på piloter og bagsmækkere, og om de cykler 25 km eller 50 km.
• Om der er kosthensyn og til hvem.
• Ankomst og afrejsetidspunkter.

Bare skriv det hele i en mail til Aliceolesen@gmail.com senest d. 31. maj 2024, så skolen kan reservere det korrekte antal værelser til os. Ved opstået spørgsmål kan Alice (kasserer) kontaktes på tlf. 28 71 67 01 eller Christian Vestermark (formand) på tlf. 50 99 68 60.

Vi glæder os meget til at se jer alle til en forhåbentlig rigtig skøn weekend.

De bedste hilsner fra alle i Frederikshavns Blinde Idræt

Formand Christian Vestermark