Sommerudflugt Kreds Østsjælland
Lørdag den 30. maj går udflugten til naturskønne Agersø, øen mellem Storebælt og Smålandsfarvandet.
Opsamlingssteder:
• Store Heddinge Vesterbro kl. 7.45,
• Køge Station, Øster Banevej kl. 8.20,
• Solrød Strand St. kl. 8.40 og
• Roskilde Ny Østergade kl. 9.20.
Du skal selv komme til opsamlingsstedet, og det er vigtigt at være der til tiden.
Frokosten er en fiskeanretning, som serveres på Agersø Kro. Husk at oplyse ved tilmeldingen, hvis du ikke spiser fisk. Drikkevarer er for egen regning.
Kl. 13.15 kører vi rundt på øen med en lokal guide, der fortæller os historier om Agersø, og øens befolkning. Der bliver et stop ved Historiestalden. Her vil vores lokale guide gå med ind og fortælle om udstillingen.
Inden kaffen bliver vi kørt til havnen. Der skal vi besøge ”Birgits Gemmer”. Et lille museum i Birgits barndomshjem. Birgit har gemt mange ting fra hendes opvækst og vil gerne vise dem frem. Birgit er en ældre dame, der ikke har boet andre steder end i barndomshjemmet. En spændende oplevelse med minder fra Birgits liv.
Kl. 16 skal vi tilbage til kroen og nyde kaffe og kringle. Vi sejler fra Agersø Havn kl. 17.30.
Turen koster 250 kr. pr. deltager. Din ledsager er velkommen til samme pris.
Bindende tilmelding skal ske senest den 15. maj til Joy på 28 40 68 29 eller joy.nowicki@vores-mail.dk.
Indbetaling skal også ske senest den 15. maj til vores kredskonto: reg.nr. 1551 konto 1083732 eller MobilePay 93 93 73. Husk at skrive ”Sommerudflugt” og dit navn ved indbetalingen.
Aktivitetsudvalget


