Sommerudflugt til det skønne Højeruplund med god udsigt

Turen finder sted søndag den 9. juni kl.12-17.

Vi starter med at køre til traktørstedet Højeruplund, hvor vi skal have en 2-retters menu i ”Kobbersalen” kl. 12.

Bemærk, at drikkevarer er for egen regning og kan betales med kontanter eller kort, men ikke MobilePay.

Efter frokost skal vi have en guidet rundvisning i og omkring den gamle kirke.
Højerup Gamle Kirke ligger på den 30 meter høje klint, der er udnævnt til Unescos verdensarv. Koret styrtede i havet i 1928, og resten af kirken er sikret ved undermuren. Det forsvundne kor er blevet erstattet af en udsigtsterrasse, der giver en fantastisk udsigt over klint og hav.
Vi slutter af med eftermiddagskaffe med kage tilbage i ”Kobbersalen”.

Der er hjemkørsel kl. 17.

Der vil være opsamlingssteder i henholdsvis Store Heddinge, Køge, Solrød og Roskilde, og du skal selv komme til opsamlingsstedet for egen regning.

Tidspunktet for afgang kan du få ca. 1 uge før ved at kontakte Joy.

Prisen for arrangementet er 250 kr. pr. person. Ledsagere er velkommen til samme pris. Drikkevarer er for egen regning.

Bindende tilmelding skal ske senest den 24. maj til Joy Nowicki Pedersen på tlf. 28 40 68 29 eller mail joy.nowicki@vores-mail.dk.

Bemærk, at tilmeldingen er bindende, og hvis du melder afbud efter den 31. maj eller udebliver fra arrangementet, vil du blive opkrævet deltagerbetaling alligevel, hvis der har været en udgift for kredsen forbundet med arrangementet, eller vi ikke kan nå at afbestille hos arrangøren.

Du skal betale for arrangementet senest den 24. maj på en af følgende måder:
• på kredsens bankkonto i Danske Bank reg.nr. 1551 konto nr. 1083732 eller
• via kredsens MobilePay nr. 93 93 73 (DBS, kreds Østsjælland). Husk at skrive navn og ”09.06” eller ”sommerudflugt” ved betalingen.

Mange hilsner fra aktivitetsudvalget