VandreGaflen, nu med græske godbidder
Bliver du glad, når du hører ordene gåtur og græsk mad i samme sætning, så har vi et godt tilbud til dig!
Mandag den 10. februar kl. 17 mødes vi på Flintholm Station, hvor vi skal ud på en ca. 5 kilometers gåtur.
Vi går først hen gennem Grøndalsparken, hvorefter der skal gås en længere tur langs Damhussøen samt efterfølgende videre ned langs Damhusengen.
Sidst er der kun en mindre strækning hen til vores destination, Restaurant Kreta på Jyllingevej 56, hvor vi har bestilt bord til kl. 18.30.
Her tilbydes du en hovedret til maks. pris på 200 kr. samt en standard drikkevare.
De overordnede kategorier er Kreta-grill, ovn og gryderetter samt fiskeretter.
Du kan læse om retterne på følgende link https://www.kretavanlose.dk/menukort.php.
De fleste af retterne serveres med garniture, der består af græske kartofler, stegte grønsager, sauce samt tzatziki.
Du skal sende dit ønske til hovedret senest 10 dage inden arrangementet, men oplys det gerne ved tilmeldingen.
Vil du hellere have et dokument tilsendt med denne information, eller har du spørgsmål, kan du kontakte Anja.
Det praktiske
Pris 100 kr. pr. person.
Tilmelding skal ske til Anja på mail anja@vittinghoff.dk eller tlf. 60 88 08 31.
Deadline for tilmelding er senest fredag d. 31. januar.
Mødested: Flintholm Station, udenfor den 7-Eleven-butik, der ligger tættest ved busholdepladserne.
Til info har vi et par fælles hjælpere med på hele turen.
Der bliver udsendt praktiske oplysninger ca. en uge før arrangementet, så oplys gerne din mail ved tilmeldingen.
Betaling skal ske efter bekræftelse på tilmelding til kredsens MobilePay på 225292, eller konto reg.nr. 1551, kontonummer 0010197252. Mærk desuden overførslen med dit navn samt ordet “mad”.
Bemærk: Der er et begrænset antal pladser.
Vi glæder os til god græsk mad og vores første vinter-vandregaffeltur sammen med jer.
De bedste vinterhilsner arrangørerne Anja og Ulrik