Vandretur Panoramaruten Mariagerfjord.

OBS – ændret dato. Der er fejl i datoen i Medlemsbladet. Den korrekte dato er lørdag den 6. juli.

Nu kan du godt finde støvlerne frem, så du kan deltage på vandreturen arrangeret af DBS Medlemsstrategi, Kreds Aalborg og Blindmotion. Turen går ad Panoramaruten (ca. 10 km) fra Hobro til Bramsnæs.

Mødested: P-pladsen ved Hobro Lystbådehavn lørdag d. 6. juli kl. 13. Vi skal gå i kuperet terræn ad trampestier og markveje blandt fritgående køer, får og heste, så pas på, hvor du sætter fødderne! Dyrene er vant til mennesker, så du går bare udenom.

Der er frokost i det fri! Om aftenen er der middag/overnatning på Hotel Amerika.

Du skal være medlem af Blindmotion for at deltage – (Kreds Aalborg-medlemmer har fortrinsret).

Meld dig til og betal de 500 kr. pr. person, det koster for både ledsager/synshandicappet hos Palle på tlf. 21 44 87 45 eller mail tilmelding@dbsaalborg.dk.

Mere info i kommende medlemsblade.