Hold glæden i live med din arv

Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal arve dig. Betænker du Dansk Blindesamfund er du med til at redde syn og give frie liv til blinde og svagsynede.

Vidste du, at du kan skrive Dansk Blindesamfund ind i dit testamente og samtidig sikre dine arvinger – helt uden betaling af arveafgift?

Brug beregneren og se, hvordan din arv rækker længere.

2 piger krammer kærligt hinanden

Efterlad mere til dem, du holder af

Hvis du giver 30% af din arv til et velgørende formål som Dansk Blindesamfund, har vi mulighed for at betale hele arveafgiften for dine øvrige arvinger.

  • Din familie behøver ikke at betale arveafgift
  • Din arv skaber mere værdi
  • Du efterlader dig et positivt aftryk i verden

Det er en fornuftig løsning, som skaber mere værdi for både dig, dine arvinger og for Dansk Blindesamfund.

Få mere ud af din arv

Med Dansk Blindesamfunds arveberegner kan du i ro og mag afprøve forskellige muligheder og udforske, hvordan du kan betænke både dine nærmeste og en god sag, du tror på.

Du behøver ikke kende din præcise situation. Vælg en arving og et beløb – så viser vi dig, hvordan det kan se ud.
Du kan altid ændre dine svar – det her er bare for at give dig et overblik.

Helle og Henriks historie

Mød Helle og Henrik, der har besluttet at testamentere hele deres arv til Dansk Blindesamfund – ikke fordi de selv er ramt af synstab, men fordi de ønsker at gøre en mærkbar forskel for andre.

I videoen fortæller de, hvorfor det føles rigtigt, og hvordan det giver dem ro at vide, at deres sidste vilje går til noget meningsfuldt, fordi de har skrevet Dansk Blindesamfund ind i deres testamente.

Brug for hjælp til din arv og dit testamente?

Hvis du har brug for at vide mere om at skrive testamente, om arveafgift for dig og dine børn og/eller børnebørn, eller er du i tvivl om, hvordan du bedst muligt testamenterer til Dansk Blindesamfund, er du altid mere end velkommen til at kontakte vores juridiske konsulent, Nhi Nguyen Phan, som du finder kontaktoplysninger på nedenfor.

Hvis du ønsker at tilgodese Dansk Blindesamfund i dit testamente, kan du også få et tilskud på op til 5.000 kr. til testamenteoprettelsen.

Logo der tilkendegiver at Dansk Blindesamfund er med i Det Gode Testamente


Det Gode Testamente er et fællesskab på mere end 50 af landets velgørende organisationer. Alle med forskellige sager og interesseområder.

Som velgørende organisation er Dansk Blindesamfund fritaget for arveafgift.
Læs mere på detgodetestamente.dk