Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: Forside / Kommunalvalg 2017 / Hovedtema: Ledsageordning for personer over 67 år

Hovedtema: Ledsageordning for personer over 67 år

Synstab rammer mange ældre

Mange danskere får en øjensygdom sent i livet. Alene øjensygdommen AMD, som kan resultere i blindhed, rammer hver 4. dansker over 70 år. Det fører ofte til isolation i hjemmet og ensomhed.

Ingen ledsageordning til nyblinde borgere over 67 år 

Og der er ikke meget hjælp at hente i de fleste kommuner rundt i landet, hvis man har lyst til eksempelvis at få ledsagelse til at tage på indkøb. Her har man kun mulighed for at få en kommunal ledsager, hvis man er mellem 18 og 67 år og altså får tildelt ordningen, inden man fylder 67 år. Mange ældre nyblinde er derfor dybt afhængige af at have en pårørende eller bekendt, der kan ledsage til gøremål uden for hjemmet.

Udvid ledsageordningen til personer over 67 år

Dansk Blindesamfund har længe ønsket at udvide ledsageordningen til også at gælde for personer over 67 år, og vi håber meget, at flere kommuner tager ordningen til sig. En ledsageordning behøver ikke at koste mange penge. Og ordningen kan nemt oprettes som forsøgsordning efter en af Servicelovens paragraffer. 

Relevante links

Indslag i TV2 18.9.2017:

TV2's hjemmeside: Da hun fik brug for en blindeledsager, var det for sent - hun var for gammel (åbner i nyt vindue)

Du kan læse mere om tidligere forsøgsordninger under vores mærkesager:

Ledsageordning er ikke mulig, når man mister synet sent i livet

Regler for ledsageordning

Eksempler på blinde og svagsynedes ledsagebehov

KL: Spørgsmål og svar om kommunalvalget (åbner i nyt vindue)

printerikonPrintvenlig
Forfatter: Martin Gregers Arnoldus
Oprettet af webredaktør
Publiceret 04/07 2017
Sidst opdateret 18/09 2017
Ledsageordning

To ældre mennesker taler sammen

Det er vigtigt, at mennesker, som rammes af et synshandicap sent i livet, stadig kan deltage i sociale aktiviteter. Derfor ønsker vi, at ledsageordningen udvides, så den også gælder for personer over 67 år.

Kontakt - Kommunalvalg 2017

Martin Gregers Arnoldus

Telefon 30 73 64 01

Mail: