Sivflet: 26.-28. juni 2017

Beskrivelse af begivenheden

Tidspunkt

26/06 2017 kl. 11:00 til
28/06 2017 kl. 15:45

Sted

Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia

Navn, kontaktperson

Telefonnummer, kontaktperson

76 20 22 02

Tilføj begivenhed til kalenderen

Sivflet

Underviser: Lilla Birch

I Dansk Blindesamfund har vi efterhånden flettet lidt af hvert. Men kan man næsten forestille sig et mere mytologisk flettemateriale end siv? Moses’ forældre satte ham som spæd i en sivkurv, så han kunne undslippe den skæbne, som den egyptiske konge havde tiltænkt drenge som ham. Eller Thor Heyerdahl, der med Ra 1 og Ra 2 ønskede at bevise, at menneskehedens ældste forfædre havde krydset Atlanterhavet i sivbåde. Vi skal ikke krydse oceaner, men du kan komme hjem med et frugtfad eller en brødbakke. Lilla har også forberedt lidt dukketøj, hvis du ønsker at flette en engel af siv. Eller som en tredje mulighed kan du flette forskellige små dekorationer af siv. Der er næsten ingen grænser. Så skynd dig at tilmelde dig.

Kurset afholdes på Fuglsangcentret i Fredericia fra mandag den 26. juni kl. 11.00 til onsdag den 28. juni kl. 15.45.

Kurset er for maks. 6 deltagere. Det er på 24 lektioner og koster i alt 1.525 kr. + evt. materialer. Folkeoplysningstilskud og legater fra DBS dækker en del af opholdet, og er trukket fra prisen.

Tilmelding til kursussekretær Karina Kyhl på tlf. 76 20 22 02 eller via mail . Tilmelding fra den 20. april 2017.

Kursusafdelingen forbeholder sig ret til at aflyse kurset ved for få tilmeldinger.

printerikonPrintvenlig
Oprettet af webredaktør
Publiceret 11/04 2017
Sidst opdateret 11/04 2017
Arkiveret under Kursus