Dansk Blindesamfunds historie

Dansk Blindesamfund blev stiftet som oprør mod, at seende lærere og formyndere udstak retningen for blinde og stærkt svagsynede. Siden er vi kommet langt, men der er stadig meget at kæmpe for.

I begyndelsen af 1900-tallet havde blinde og stærkt svagsynede ingen medbestemmelse over, hvilken type uddannelse eller beskæftigelse, han/hun kunne få. Ved 100 års jubilæet for undervisning af mennesker med synshandicap dannede en flok unge blinde Dansk Blindesamfund den 8. juni 1911.

Dansk Blindesamfunds begyndelse

Siden 1811 havde Selskabet Kjæden og i 1858 Det Kongelige Blindeinstitut stået for undervisningen af børn og unge med synshandicap.  Blinde børn og unge fra hele landet var således samlet i København og fik samme undervisning af seende undervisere, som ikke var alt for interesserede i at introducere punktskrift for eleverne, da det ville betyde, at eleverne ville kunne kommunikere, uden at den seende lærer kunne følge med.

Punktskrift blev dog mere og mere udbredt, og i slutningen af 1800-tallet begyndte den første spæde debat om en forening kun for blinde i tidsskriftet ”De Blindes Budstikke”. Tidsskriftet udkom på punktskrift, og man slap derfor for, at seende kunne følge med i debatten om en forening uden dem.

Dansk Blindesamfund skulle være blindes egen forening, opbygget og ledet af blinde og stærkt svagsynede. Det er stadig missionen i dag mere end 100 år efter grundlæggelsen.

Behovet for et forum kun for blinde var stort, og allerede en måned efter Dansk Blindesamfunds dannelse, udkom Medlemsbladet på punktskrift. Medlemsbladet er udkommet uafbrudt ca. 1 gang om måneden lige siden.

Første politiske sejr

Foreningens begyndelse var præget af hyppige formandsskifte og interne uenigheder, men allerede efter tre år fik foreningen sin første politiske sejr. Fattiglovens § 61 blev ændret, så blinde borgere ikke mistede deres borgerrettigheder, for eksempel retten til at stemme, hvis de modtog fattighjælp. For at skabe kendskab til lovændringen blev foreningens første formand, Carl Cohn Haste, Danmarks første blindekonsulent. Med en årlig finanslovsbevilling på 600 kr. rejste han rundt i hele landet for at gøre både kommuner og borgere med synshandicap opmærksomme på ændringen af Fattiglovens § 61. Også i dag er vores konsulentordning på finansloven, og de mere end 50 konsulenter hjælper fortsat både borgere og kommuner med at finde rundt i lovgivningen til gavn for mennesker med synshandicap.

Radioer gjorde verden større

Aviser var af gode grunde vanskelige for Dansk Blindesamfunds medlemmer at læse, så radioens udbredelse i begyndelsen af 1930’erne gav for alvor mennesker med synshandicap mulighed for at følge med i nyhedsstrømmen. Men de første radioer var dyre, og bevilling af hjælpemidler var endnu ikke en offentlig ydelse/service. Derfor blev det Dansk Blindesamfund, som fra 1935 og ca. 50 år frem indkøbte og forsynede medlemmer med radioer, så Statsradiofoniens udsendelser kunne nå bredt ud.

Førerhunde kom til Danmark

I 1949, efter et par års tilløb, etablerede Dansk Blindesamfund en førerhundeordning. Førerhunde havde været brugt hos krigsveteraner i blandt andet Tyskland og England efter 1. verdenskrig. Den første førerhund i Danmark blev hentet i Tyskland.

Førerhundene blev trænet med inspiration fra politihunde-træning. I 1950 kom 10 førerhunde på arbejde rundt omkring i landet.

Uddannelse af førerhunde er fortsat en af foreningens kerneydelser i dag.

Konsulentordning og beskæftigelse

Efterkrigstiden og langt op i 1950’erne var travle år for Dansk Blindesamfund. Dels blev Blindeloven indført i 1956, som blandt andet indebar skolepligt for blinde og stærkt svagsynede børn. Og dels oplevede foreningen en stor medlemstilgang af især ældre danskere med et synshandicap. På den baggrund startede Dansk Blindesamfunds konsulentordning, som i 2018 kunne fejre 60 års jubilæum. Ordningen byggede videre på Carl Cohn Hastes arbejde, og tilbød dengang – og i dag – støtte og rådgivning om relevant lovgivning til alle med synsproblemer i hele landet.

Den markante tilgang af ældre medlemmer ændrede også foreningens interessepolitiske fokus – fra at arbejde for bedre beskæftigelsesvilkår til at sikre en værdig alderdom for blinde og stærkt svagsynede. Dansk Blindesamfund havde især efter 2. verdenskrig en vigtig andel i, at så mange blinde og stærkt svagsynede var i beskæftigelse i løbet af 1950’erne. Flere uddannede sig, og der var en tro på, at arbejdsmarkedet kunne rumme både seende og mennesker med synshandicap.

Solgavehjemmene

Allerede da Dansk Blindesamfund blev stiftet i 1911 var der et ønske om at etablere et plejehjem for ældre blinde. Det var dog først efter den markante og stadigt stigende tilgang af ældre medlemmer, at ønsket gik i opfyldelse.

I løbet af 1970’erne opførte Dansk Blindesamfund tre Solgavehjem i Næstved, Farum og Vejle. Plejehjemmene blev opført fra midler fra de årlige solgaveindsamlinger, som Dansk Blindesamfund siden 1950’erne havde haft stor succes med. Senere kom der også to Solgavehjem i København, og i dag er alle fem Solgavehjem meget populære blandt ældre blinde og stærkt svagsynede.

Alsidig målgruppe

Foreningen skulle spænde vidt for at rumme og have relevante tilbud til både ambitiøse unge og de ældre, som havde svært ved at overskue et nyt og fremmed liv med et synshandicap.

Det førte blandt andet til, at en gruppe medlemmer i 1970’erne dannede ”Blinde og svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse”. Samtidig oprettede foreningen en informatørtjeneste, hvor blinde og stærkt svagsynede medarbejdere havde til opgave at formidle viden om livet med et synshandicap til seende. Og i 1980 blev Dansk Blindesamfunds Ungdom dannet, så unge mellem 16 og 36 år kunne mødes til både fester og faglige arrangementer med fokus på uddannelse, beskæftigelse og fritid.

Den hvide stok

I slutningen af 1970’erne gjorde Dansk Blindesamfund et stort arbejde for at udbrede kendskabet til den hvide stok. Stokken blev i 1976 anerkendt som det officielle kendetegn for, at ”bæreren lider af svækket syn”.

Den hvide stok erstattede det gule armbind med tre sorte prikker. Armbindet var uhyre upopulært blandt blinde og stærkt svagsynede, da man følte sig stigmatiseret og udstillet. Den hvide stok, som officielt hedder en mobilitystok, blev derimod hurtigt populær, fordi den udover at signalere, at man ser dårligt også er et hjælpemiddel, som gør færden lettere. Mærkaten ”manden med den hvide stok”, som forestiller en stiliseret person med en hvid stok på en blå baggrund, blev i 1998 lanceret i Danmark.

Udsyn og solidaritet

I 1983 besluttede Dansk Blindesamfunds hovedbestyrelse at oprette en solidaritetsfond, som skulle støtte mennesker med synshandicap i udviklingslande i primært Afrika og Asien. 1% af foreningens årlige nettooverskud blev fra da af øremærket til internationalt arbejde, og i dag er det internationale udviklingsarbejde en stærkt forankret del af foreningen. Du kan læse mere om vores internationale arbejde her.

Solidaritetsfonden var ikke den eneste fond, Dansk Blindesamfund oprettede i 1983. Også Øjenfonden så dagens lys og uddelte de første midler til forskning i forebyggelse af øjensygdomme. Siden da har Øjenfonden hvert år ydet et væsentligt bidrag til dansk øjenforskning, og fonden er blandt andet med til at sikre, at dansk øjenforskning nyder international anerkendelse. Fonden har siden begyndelsen uddelt mere end 35 mio. kr.

Udover at skabe gode og ligeværdige forhold for blinde og stærkt svagsynede i dag, ønsker Dansk Blindesamfund også at tage ansvar for, at færre i fremtiden mister synet på grund af arvelige eller akutopståede øjensygdomme. Netop derfor er der jævnligt fokus på øjenforskning i foreningens indsamlingsarbejde, så Øjenfonden også fremover kan sikre dansk øjenforskning i verdensklasse.

I 2011 kunne Dansk Blindesamfund fejre 100 års jubilæum. Foreningen er næst efter Danske Døves Landsforbund den ældste handicaporganisation i Danmark. Og den lange historie har givet foreningen en ballast og en erfaring at trække på, som er afgørende for det politiske arbejde og ikke mindst i forhold til at byde nye medlemmer velkommen.

Selvbestemmelse og selvforsørgelse for mennesker med synshandicap er hjørnestenen i Dansk Blindesamfunds arbejde. Senere års undersøgelser viser desværre, at der stadig er meget at kæmpe for. Blinde og stærkt svagsynedes trivsel og samfundsdeltagelse er lavere end nogensinde før, og under 1/3 af blinde får ikke en uddannelse, så de kan blive en del af arbejdsmarkedet. Der er derfor fortsat behov for en stærk forening, som varetager blinde og stærkt svagsynedes interesser.

En blind mands hjem i 1970’erne

I Den Gamle By i Århus kan man besøge en blind mands lejlighed, som den var indrettet i 1970’erne. Lejligheden tilhørte programmør Henning Eriksen, og du kan læse mere om arbejdet med at genskabe den som udstillingslejlighed i Den Gamle By, og hvordan Henning Eriksen klarede sig som næsten blind i den tid.