Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: Forside / Om os / Ledige stillinger / Dansk Blindesamfund søger en engageret og dygtig regionkonsulent med socialrådgiverbaggrund

Dansk Blindesamfund søger en engageret og dygtig regionkonsulent med socialrådgiverbaggrund

Ansøgningsfrist 15. maj 2018 kl. 8.00

Vil du være med til at gøre en forskel for blinde og svagsynede? Og vil du være med til at styrke rehabiliteringsindsatsen i en organisation i hurtig udvikling? 

Dansk Blindesamfund søger lige nu en faglig dygtig og engageret socialrådgiver, som kan indgå i vores team af i alt fire regionkonsulenter. Som regionskonsulent vil blive ansvarlig for en gruppe af blinde og svagsynede konsulenter, som støtter og rådgiver mennesker med synshandicap. Du vil også blive ansvarlig for komplekse brugersager og dialog med offentlige aktører for at fremme borgernes rettigheder. Vi ønsker, at vores nye rådgiver også bidrager til undervisning og foredragsvirksomhed. Arbejdsopgaverne vil både rumme løbende drift og udviklingsorienterede projekter.

Om dig

- Du er uddannet socialrådgiver

- Du har relevant erfaring, herunder ledelsesmæssig erfaring

- Du har solid forståelse for rehabiliteringsfeltet, herunder fra arbejde med mennesker med handicap

- Du har gode kommunikative færdigheder, mundtligt og skriftligt

- Du er løsningsorienteret, handlekraftig og fleksibel

- Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en god ”team player”

- Du vil gøre en forskel for andre og kan arbejde i en politisk medlemsorganisation

- Du behersker IT på brugerniveau

Det vil være en fordel, at du har indgående kendskab til livet som blind eller svagsynet. Hvis du selv er synshandicappet, er det vigtigt, at du er afklaret om dit synshandicap. Stillingen vil blive placeret i vores afdeling for rehabilitering og rådgivning, sammen med dygtige og engagerede kollegaer. Vi er en attraktiv, rummelig og udviklende arbejdsplads, hvor vi passer godt på hinanden.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, så skriv til afdelingschef Birgitte Lilletvedt på birgitte.lilletvedt@blind.dk eller ring på 23 40 92 04.

Arbejdsstedet kan være fra handicaporganisationernes unikke hus, lige ved Høje Taastrup Station, men det er også muligt at arbejde fra hjemmearbejdsplads. Stillingen er som udgangspunkt fuldtid. Løn efter aftale.

Send din ansøgning og dit CV til job@blind.dk senest 15. maj 2018 kl. 8.  Vi behandler løbende ansøgninger, og derfor vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt.  Forventet tiltrædelse snarest muligt.

Sammen udfordrer vi blindhed. Vi støtter og hjælper mennesker med synshandicap. Vi kæmper for at skabe lige muligheder i samfundet. Og vi bidrager til at forebygge synshandicap. Både i Danmark og i udviklingslandene. Læs mere på blind.dk.

printerikonPrintvenlig
Oprettet af webredaktør
Publiceret 10/04 2018
Sidst opdateret 10/04 2018