Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: Forside / Om os / Ledige stillinger / Dansk Blindesamfund søger blindefaglig konsulent til førerhundeordningen - deltid

Dansk Blindesamfund søger blindefaglig konsulent til førerhundeordningen - deltid

Ansøgningsfrist 4. januar 2018 kl. 10.00

Dansk Blindesamfund søger en ny blindefaglig konsulent til vores førerhundeordning. Konsulenten skal bidrage til løbende drift og faglig udvikling af førerhundeordningen og yde personlig rådgivning og vejledning til vores brugere af førerhund.

 Den blindefaglige konsulent skal blandt andet:

-        Yde faglig sparring til førerhundekonsulenten

-        Bidrage til beslutningsprocesser ang. bevilling og udplacering af førerhund

-        Vejlede og støtte førerhundebrugere ved telefoniske henvendelser og hjemmebesøg

-        Planlægge og gennemføre kurser for blandt andet ansøgere, brugere og instruktører

-        Bidrage til PR og kommunikation, herunder særligt formidling af mulighederne i Dansk Blindesamfunds førerhundeordning til potentielle brugere

 Vi forventer, at vores nye kollega blandt andet:

-        Kan være med til at skabe begejstring om førerhundesagen

-        Har en stor viden om blinde og svagsynedes vilkår, handicappolitiske spørgsmål samt Dansk Blindesamfund

-        Er en god formidler på skrift og i tale

-        Er en habil IT-bruger

-        Har pædagogiske kompetencer og tålmodighed

-        Er fleksibel, serviceminded og imødekommende - men kan også stå fast, når der er behov for det

-        Kan bidrage til PR og ekstern formidling af førerhundeordningen

-        Er selv synshandicappet og førerhundebruger

Stillingen er på deltid (12 timer om ugen). Løn efter aftale. Fri telefon og computer.

Arbejdet skal udføres dels fra bopælen og dels i forbindelse med deltagelse i kurser og andre arrangementer samt møder på hovedkontoret.

Forventet tiltrædelse er 1. februar 2017.

Sidste frist for ansøgning er 4. januar kl. 10. Der afholdes samtaler i midten af januar.

Ansøgning sendes til job@blind.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt førerhundekonsulent Carsten Druekær (20 22 88 01 eller Carsten.Druekaer@blind.dk).

printerikonPrintvenlig
Oprettet af webredaktør
Publiceret 27/11 2017
Sidst opdateret 14/12 2017