Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: Forside / Støt os / Øjeblikket - magasin for bidragydere / Øjeblikket nr. 3 2014 / 3 tips til dig, der er svagsynet, men stadig gerne vil være i gang i køkkenet

3 tips til dig, der er svagsynet, men stadig gerne vil være i gang i køkkenet

Størrelsen på gryderne

Gryde

Et godt tip er at bruge større gryder, end du plejer, så koger vandet nemlig ikke så let over.

Et endnu bedre tip er at anskaffe gryder med en hældetud. Det gør det hele lidt nemmere, og det minimerer risikoen for at få kogende vand ud over hænderne.

Skær en skive

Brød skæres med kniv med justerbar styreskinne

Det kan være en udfordring at skære pæne skiver, når synet ikke længere er det bedste. En Dux Victorinox kniv er en kraftig brød- og kødkniv med justerbar styreskinne, som gør, at du let og sikkert kan skære brød og pålæg i forskellige tykkelser og i lige skiver. Kniven fås både til venstre- og højrehåndede.

Vejledende udsalgspris
kr. 525 i specialbutikker.

Kogebøger med lyd

Kogebog og grønsager

Bare fordi synet ikke længere er, hvad det har været, behøver det ikke at betyde, det er slut med madlavningen og med at prøve nye opskrifter. Der findes kogebøger på megaprint (store bogstaver) og på lyd, der kan lånes på
biblioteket. En mulighed, der kan anbefales, er også at få hjælp til indtaling af yndlingsopskrifter på lyd, for eksempel cd'er. Cd'erne kan efterfølgende afspilles i køkkenet.

Godt lys gør en forskel

Hvis du er svagsynet, er lysforholdene meget vigtige. Den helt rigtige belysning hjælper mere, end du umiddelbart tror, men man skal være opmærksom på, at det ikke altid er det stærke lys, som hjælper.

Mange kan være generet af den blænding, lyset også kan medføre. Synscentralerne, som findes i alle kommuner,
er specialister i belysning for synshandicappede og tager gerne ud og rådgiver hos den enkelte borger.

Selvsyn

Anette Bjerre

Anette Bjerre er kursusleder på Dansk Blindesamfunds kursuscenter, Fuglsangcentret, der ligger i Fredericia.

Her har hun blandt andet undervist nyblinde siden 1993. Anette er i dag selv helt blind som følge af øjensygdommen retinitis pigmentosa, og hun ved om nogen, hvilke ting, der kan drille, og hvilke små tips, der kan virke i hverdagen.

printerikonPrintvenlig
Forfatter: Anette Bjerre
Oprettet af webredaktør
Publiceret 25/04 2014
Sidst opdateret 25/04 2014