Øjeblikket nr. 10 – oktober 2017

Forside af Øjeblikket nr. 10 2017
Dansk Blindesamfunds magasin Øjeblikket er særligt skræddersyet vores bidragydere. Her kan du læse om, hvad dine penge går til, og hvorfor de gør en forskel for vores medlemmer. Vi fortæller også om, hvordan det er at leve med et synshandicap. Her på siderne kan du læse de enkelte artikler på skærmen, og du kan hente Øjeblikket i pdf-format.
 

Sådan får du den bedste førerhund

De fleste kender vores førerhundekalender, som hvert år spreder glæde i mange hjem. Men det er ikke kun "sjov” det hele. For mange med synshandicap er førerhunden nemlig ensbetydende med frihed og vejen tilbage til et aktivt liv. Dansk Blindesamfund sørger for at uddanne nye førerhunde, og der står meget på spil allerede helt fra start, når de rigtige hvalpe skal udvælges.

Sommerskole: En skole uden lektier

Hvert år er det en fest, når knap 100 blinde og stærkt synshandicappede børn i aldersgruppen 7-16 år mødes på den årlige sommerskole på Synscenter Refsnæs ved Kalundborg. I år var ingen undtagelse, og så kunne sommerskolen oven i købet fejre sit 50-års jubilæum.

Nyblind: Eva lever med et synshandicap og giver gode råd

Eva Solveig Henriksen kan huske tilbage på et spændende og aktivt liv fyldt med gode oplevelser. Hun har altid været svagsynet, men først som 59-årig tvang synet hende til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det betyder dog ikke noget for humøret og gåpåmodet hos Eva, der i dag er 75 år og bor i Smørum. Trods synstabet forsøger hun at bibeholde et aktivt liv med masser af indhold, og mottoet er: ”Jeg fejler ikke noget, før det modsatte er bevist”.

Sebastian Klein går tæt på øjet

Synet er en af vores absolut vigtigste sanser, og vi bruger synet og øjnene hele tiden, men hvordan fungerer øjet egentlig, og hvad sker der inde i øjet, når vi bruger synet?

Synslinjen giver råd og støtte ved synstab

Spørgsmålene kan være mange, når man oplever, at synet svigter. Er man selv eller kender man nogen, som er ramt af en synsnedsættelse, kan man få hjælp hos Synslinjen. Ring til Synslinjen, hvis du har behov for at tale med en og få gode råd og vejledning.

Tre tips

System i tingene. Kend dit tøj på klippet. Markering, der kan mærkes. Talende hjælpemidler.

Ida vil gerne være med til at nedbryde fordomme

I Himmelev ved Roskilde bor Ida sammen med sin familie. Ida er blindfødt, men det har bestemt ikke taget modet fra hende, der i dag går i 2G på Himmelev Gymnasium og drømmer om at blive psykolog.

Gaveidéer til jul: Gaver, der forøger livskvaliteten

Vi har samlet en række gavedidéer, som kan gøre livet lettere for mennesker med nedsat syn.

Mette hjælper Willys med at klare tilværelsen som nyblind

Når Mette Strojek, der er konsulent i Dansk Blindesamfund, besøger nye medlemmer, skal der tales om hjælpemidler og muligheder, men der skal også lyttes, snakkes og gives gode råd om hverdagen med et synshandicap.

Blinde kan sagtens spille fodbold

Der var godt humør og gode ben på kunstgræsbanerne ved BioNutria Park i Randers den 9. september, hvor 10 forventningsfulde spillere prøvede kræfter med blindefodbold.

Motionsfonden: Legatuddeling skabte glæde og entusiasme

Synshandicappedes Motionsfond uddelte i samarbejde med Dansk Blindesamfund i alt 133.000 kr. til 18 legatmodtagere.

Vind den nye Doro 8040

Nyhed: DORO har opgraderet deres smartphone. Nu er den endnu mere enkel.

printerikonPrintvenlig
Forfatter: Anne Marie Tiedemann
Oprettet af webredaktør
Publiceret 17/10 2017
Sidst opdateret 10/10 2017