Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: Forside / Støt os / Øjeblikket - magasin for bidragydere / Øjeblikket nr. 6 2015 / 3 tips: Ensfarvede tallerkener. Kom farve på glasset. Sikkerhedsnåle. Trådløs ringeklokke.

3 tips: Ensfarvede tallerkener. Kom farve på glasset. Sikkerhedsnåle. Trådløs ringeklokke.

Tips til borddækning

Ensfarvede tallerkener

Det kan være en stor fordel at bruge ensfarvede tallerkener, når du har en meget lille synsrest, da mønstrede tallerkener ofte får en svagsynet til at tro, at der stadig er mad tilbage på tallerkenen.

Hvid tallerken med chokoladekage

Kom farve på glasset

Ved at bruge farvede glas, kopper eller krus undgår man i øvrigt mange spildte dråber, for de er lettere at se og dermed også gribe fat om.

Farvede glas med riller

Tips til håndarbejde

Sikkerhedsnåle

Brug små sikkerhedsnåle i plast til at markere i strikketøjet. Har du altid været glad for at strikke, er der ingen grund til at stoppe, blot fordi synet ikke er, hvad det har været. Ved at anvende små sikkerhedsnåle/markeringsnåle til at markere i strikketøjet, kan du nemt se eller mærke, hvor dit mønster i strikketøjet skifter.

Sikkerhedsnåle i plast

Tips til dagligdagen

Trådløs ringeklokke

En trådløs ringeklokke kan være til stor hjælp, hvis du har svært ved at finde tilbage til entredøren fra din postkasse, døren fra haven og ind, hen til din havestol, tilbage til dit tøj i omklædningsrummet. Du placerer den ringende del af den trådløse ringeklokke ved det sted, som du skal finde tilbage til, og har den del, som du skal trykke på, hos dig.

Trådløs ringeklokke

Selvsyn

Anette Bjerre er kursusleder på Dansk Blindesamfunds kursuscenter, Fuglsangcentret, der ligger i Fredericia. Her har hun blandt andet undervist nyblinde siden 1993. Anette er i dag selv helt blind som følge af øjensygdommen retinitis pigmentosa, og hun ved om nogen, hvilke ting der kan drille, og hvilke små tips der kan virke i hverdagen.

Anette Bjerre

printerikonPrintvenlig
Oprettet af webredaktør
Publiceret 13/10 2015
Sidst opdateret 13/10 2015