Fuglsangcentret

Fuglsangcentret danner rammen om Dansk Blindesamfunds kursustilbud. I 2023 afholdte kursusafdelingen mere end 140 kurser på Fuglsangcentret. Herunder kan du få et overblik over de mange muligheder, som Danmarks mest tilgængelige kursus- og konferencecenter har at byde på.

Fuglsangscentret – et sanseligt hotel

Fuglsangcentret er et af Danmarks mest tilgængelige og handicapvenlige hoteller med topmoderne faciliteter. Fuglsangcentret er særligt indrettet til dig som blind eller stærkt svagsynet, så du har den bedst mulige tilgængelighed. Det gør, at du kan sænke skuldrene og slappe af i trygge omgivelser, så læring, hygge og livskvalitet kan gå hånd i hånd. Fuglsangcentret er åbent for alle året rundt, så der er rig mulighed for hyggelige ophold på hverdage og i weekender, hvor der er mulighed for at nyde et afbræk fra dagligdagen og nyde den gode mad i restauranten. På Fuglsangcentret er du hjemme, mens du nyder al den luksus, du får, når du er ude.