Netværk og klubber

Lokale klubber

Rundt om i Danmark findes lokale klubber, hvor blinde og svagsynede mødes til socialt samvær, foredrag, debatter, udflugter og undervisning. Klubberne drives af de lokale kredse og kan findes på den enkelte kreds' hjemmeside.

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Selskabet blev stiftet i 1994 for at udbrede kendskabet til blindes historie. Selskabet afholder seminarer, høringer og arrangementer af blindehistorisk interesse.

Dansk Blindesamfunds Kvinder - DBSK

DBSK's formål er at motivere kvinder i Dansk Blindesamfund til organisatorisk arbejde, være med til at oprette netværk for blinde og svagsynede kvinder, skabe interesse om ligestillingsarbejdet for kvinder i Dansk Blindesamfund og samarbejde med organisationer, der arbejder på samme områder som DBSK.

JAWS-gruppen

JAWS-gruppen er en arbejdsgruppe, som er nedsat af Dansk Blindesamfund. JAWS-gruppen aftester og videreudvikler danske versioner af JAWS i tæt samarbejde med den danske forhandler Instrulog A/S.

Landsforeningen af førerhundebrugere - LAF

Landsforeningen af førerhundebrugere (LAF) er en forening, som har til formål at arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for førerhunde og førerhundebrugere.

Rejse- og Kulturklubben

Klubben er for synshandicappede og seende medlemmer. På hjemmesiden kan du finde nyttig information om klubben og dens arrangementer. Der vil bl.a. stå information om kommende begivenheder, ændringer af arrangementer og lignende. Ønsker du mere information om de forskellige begivenheder, kontakt arrangøren af arrangementet eller bestyrelsen.

RP-gruppen

RP - Retinitis Pigmentosa - er en betegnelse for en gruppe sjældne øjensygdomme, der har det til fælles, at de bevirker et gradvist svigt af nethinden. Her kan du læse mere om livet med RP, om sygdommen generelt og om de tilbud, som Dansk Blindesamfunds særlige netværk for mennesker med Retinitis Pigmentosa, RP-gruppen, tilbyder.

Klubliv: Klubben uden alder

Artikel fra Øjeblikket nr. 5 2015

De gode grin på Thorsgade

Artikel fra Øjeblikket nr. 5 2015

printerikonPrintvenlig
Oprettet af webredaktør
Publiceret 27/07 2016
Sidst opdateret 19/01 2017
Netværk

Kvinde og mand smiler og snakker sammen. Foto: Anders Clausen

At møde andre, der også har mistet synet helt eller delvist, betyder meget.

To kvinder smiler til hinanden, mens der serveres kaffe. Foto: Anders Clausen