Rehabiliteringsstrategi 2024-2028

Vi har mere end 110 års erfaring med peer-to-peer, og vi ønsker at være et relevant og attraktivt tilbud i rehabiliteringen af blinde og svagsynede.

Visioner for Dansk Blindesamfunds rehabilitering

Vi har ambitioner om et samfund, hvor alle blinde og svagsynede lever et værdigt, indholdsrigt og aktivt liv. Et tilgængeligt samfund med fuld inklusion, hvor blinde og svagsynede har samme muligheder som alle andre.

Dansk Blindesamfund arbejder for at forbedre de politiske rammevilkår, så flere kan blive en del af fællesskabet. Vi bidrager også selv med konkret støtte, rådgivning og rehabilitering til mennesker med synshandicap. Vi har de seneste år haft en ambition om at gøre mere for flere på rehabiliteringsområdet, idet det offentlige hjælpeapparat er fragmenteret, ligesom der ikke tilbydes tilstrækkelig, helhedsorienteret rehabilitering til synshandicappede i et livsforløbsperspektiv. Med dette favner rehabilitering nysynshandicappede samt de, som er født med et synshandicap eller med et progredierende synstab.

Denne strategi omhandler, hvordan Dansk Blindesamfund som en medspiller til det offentlige tilbud vil opretholde og videreudvikle rehabiliteringsindsatsen, så blinde og svagsynede, i alle aldre og uafhængig af bopæl, kan tilbydes rehabiliteringsforløb, hvor ”det hele menneske” er i fokus. På denne måde vil Dansk Blindesamfund bidrage til, at alle synshandicappede kan leve det liv, de selv ønsker.

En medspiller til det offentlige rehabiliteringstilbud

Det offentlige rehabiliteringstilbud for synshandicappede er organiseret under kommunikationscentre og en række kommunale indsatser. Derudover tilbyder Instituttet for Blinde og Svagsynede og Synscenter Refsnæs specialiserede rehabiliteringsforløb knyttet til uddannelse og erhverv, børn og skole. Mange af landets kommuner har synskonsulenter, optikere og IT-konsulenter, som har til formål at udrede behov for hjælpemidler og optik, give oplæring i kompenserende IT-værktøjer, kortlægge belysning, tilbyde oplæring i basis ADL-færdigheder og sikre mobility-undervisning m.m.  Dette er vigtige instanser for oplæring i synshandicappedes nærmiljø, særlig knyttet til funktionel og fysisk rehabilitering.

Dansk Blindesamfund erfarer, at der er stor variation i de lokale tilbud, og at der ikke er en ensartet model for, hvordan kommunikationscentre og øvrige kommunale indsatser organiseres. Der er derfor forskellige tilbud, også på hjælpemiddelområdet, og der er stor variation i tilbud til personer med synshandicap. Ligeledes er der variation i den faglige, specialiserede kompetence inden for synsområdet og i forhold til rehabiliteringen af synshandicappede. Vi erfarer, at der er begrænsede og mange steder slet ingen rehabiliteringstilbud knyttet til den psykiske og sociale dimension ved et synstab. De lokale kommunale tilbud har i stor grad fokus på genoptræning af praktiske færdigheder og mobilitet og adresserer i meget begrænset omfang problematikker knyttet til sorg, krise, skam, depression og ensomhed ved synstabet. Ej heller temaer som mod, mestring, identitet og fælleskab er fremherskende i de kommunale, offentlige tilbud.

Inden for dette indsatsområde mener vi, at Dansk Blindesamfund har en central rolle som leverandør af et helhedsorienteret rehabiliteringstilbud, hvor vi som leverandør bør betales for den ydelse, vi tilbyder, som egentlig er et offentligt ansvar. Vores rolle som leverandør kan både være gennem søgning af betalingstilsagn for den enkelte borger, der ønsker at benytte vores psykosociale tiltag, men det kan også ske som leverandør af psykosociale indsatser i tæt samspil med øvrige indsatser som del af kommunale eller regionale rammeaftaler.

Vi har allerede en funktion gennem konsulentordningen, som er anderkendt af det offentlige, gennem en finansiering over finansloven. Konsulenterne har som formål at være et bindeled mellem de offentlige indsatser, så personer med synstab får den nødvendige hjælp og bistand. Dansk Blindesamfund er en medspiller til det offentlige hjælpetilbud med Synslinjen, som byder ind med frivillig indsats på de store offentlige øjenafdelinger, og som er en samtalepartner for borgere, som gennemgår store ændringer i livet. Dansk Blindesamfund er også en medspiller til det offentlige gennem optræning i og leverance af kvalitetssikrede førerhunde som mobilitetshjælpemidler til kommunerne.

Også inden for det bredere rehabiliteringsfelt med rehabiliterende kurser, både på Fuglsangcenteret og gennem lokale kurser for nyblinde, har Dansk Blindesamfund en ambition om at være leverandør og et supplerende bidrag til de offentlige tilbud til synshandicappede. Det gælder både målgruppen nysynshandicappede, men også de, som er født med synshandicap, eller som har et progredierende synstab. Vi kan gennem vores rehabiliterende og habiliterende kurser og helt særlige kompetence på området bidrage til at dække de huller, som findes, så borgere med synshandicap kan sikres en rehabilitering og habilitering, som også dækker følelsesmæssige aspekter.

Vores mål i den kommende strategiperiode er, at Dansk Blindesamfund bliver anerkendt og benyttet også som en leverandør af rehabiliterende kurser med særligt fokus på den psykosociale dimension ved synstabet, så mennesker med synstab kan få en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, som også dækker det følelsesmæssige ved synstabet. Dette gælder nysynshandicappede samt personer født med synshandicap eller med et progredierende synstab. Der skal sikres sammenhængende, målrettede rehabiliteringsindsatser, fra et synshandicap opstår, med tilpasset rehabilitering ud fra den enkeltes behov livet igennem. Der skal i offentligt regi visiteres til psykosociale rehabiliteringstilbud, og Dansk Blindesamfund skal modtage betaling for de rehabiliterende tilbud, som ydes på vegne af det offentlige.

Ud over den psykosociale kompetence har Dansk Blindesamfund også en bred kompetence inden for hjælpemidler, kompenserende IT-værktøjer og punktskrift. Dansk Blindesamfund erfarer, at der i kommunalt regi ofte foregår mangelfuld eller slet ingen oplæring i bevilgede hjælpemidler. Dette gælder også ved hjælpemidler af teknologisk karakter, som mange ikke af egen drift vil kunne lære at mestre. I vores rehabiliteringstilbud til det offentlige vil vi som leverandør også kunne byde ind med forløb knyttet til introduktion og træning i de mest almindelige, men også nye hjælpemidler, oplæring i kompenserende IT-værktøjer for både blinde og svagsynede samt punktskriftoplæring, både for nye og erfarne punktskriftlæsere.

Det helhedsorienterede rehabiliteringsbegreb

For at synshandicappede kan blive fuldt inkluderet i samfundet, er det nødvendigt, at blinde og svagsynede i alle aldre sættes i stand til at leve selvstændige og meningsfulde liv med bedst mulig funktionsevne. Uanset om man er født blind eller mister synet senere i livet, er habilitering og rehabilitering helt afgørende for at kunne mestre tilværelsen. Synshandicappede vil ikke kunne lykkes med uddannelse, beskæftigelse eller bredere samfundsdeltagelse, hvis de ikke får en tilstrækkelig træning, rådgivning og rehabilitering. Grundlæggende færdigheder skal være på plads, ligesom accept og afklaring af egen situation og identitet som synshandicappet skal hjælpes på vej. Dansk Blindesamfund har en tilgang til rehabiliteringsforløb for blinde og svagsynede, som er i tråd med den reviderede hvidbogs definition af rehabilitering:

”Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation (Hvidbog om rehabilitering, 2022)”.

For synshandicappede indebærer dette, at der skal tilbydes helhedsorienteret rehabilitering, når der er risiko for at opleve begrænsninger i fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne i dagliglivet uafhængigt af, hvornår man har mistet synet. Det vil være en kombination af kommunale eller evt. regionale indsatser og landsdækkende indsatser (IBOS, Refsnæs, DBS), som skal til, for at borgeren oplever et tilfredsstillende rehabiliteringsforløb, som kan give mod og mestring til at leve et værdigt og indholdsrigt liv som synshandicappet, uafhængigt af hvilken livsfase man befinder sig i.

Dansk Blindesamfunds kompetencer og tværfaglige tilgang

I processen med rehabilitering af borgerens funktionsevne og funktionsniveau, som oftest er i fokus i de kommunale indsatser, er det ikke muligt at lære at leve et aktivt og selvstændigt liv med synstab, hvis man anskuer funktionstabet stykvist og opdelt uden at tage højde for den psykosociale dimension. For eksempel ses det, at mange nysynshandicappede forsøger at skjule deres synstab, og derfor vil det eksempelvis ikke give mening med træning i at færdes med den hvide stok, hvis der ikke parallelt i genoptræningsforløbet arbejdes med de psykosociale reaktioner knyttet til synstabet. Der er således et stort behov for en sideløbende og samtidig oplæring inden for flere områder, og det er væsentligt, at der også i processen arbejdes med accepten af synstabet, sorgen over tabet og den enkeltes identitets- og selvopfattelse i forbindelse med det erhvervede synshandicap.

I Dansk Blindesamfund har vi bred erfaring med tematikker knyttet til det psykosociale, og det er et hovedelement i vores rehabiliterende kurser som; ”Når synet svigter”, ”Nyblindekursus” (FSC og lokalt), ”Opfølgningskursus”, ”At leve med et synshandicap”, ”Unge camp”, ”Jobværksted”, ”Ind i fællesskabet” og ”Familien i fokus”.

Den helhedsorienterede tilgang er med til at fremme mulighederne for god læring og udvikling og giver dermed de bedste betingelser for et målrettet forløb. Der arbejdes med afsæt i den enkeltes særlige situation og individuelle behov grundet synstabet. Rehabiliteringen tilrettelægges således i samarbejde med den enkelte, og her defineres, hvilke færdigheder man har brug for for at kunne mestre sit liv med synstab, herunder håndtering af både de psykosociale og de praktiske udfordringer. Med afsæt i peer to peer-metoden, er alle underviserne blinde eller stærkt svagsynede, samtidig med at de selvfølgelig har den nødvendige pædagogiske, psykologiske og socialrådgiverfaglige uddannelse. Underviserne og de øvrige vejledere bliver dermed vigtige rollemodeller og inspirerer til, hvordan man kan leve et liv med synshandicap. De går foran og viser, hvordan man som synshandicappet kan have en aktiv samfundsdeltagelse gennem beskæftigelse, idræt, studier og sociale netværk i øvrigt.

Der visiteres forud for rehabiliteringskurserne, så vi sikrer, at kursisterne får tilrettelagt oplæring og rehabilitering ud fra synstatus og øvrige behov. Undervisere, som selv er svagsynede, underviser svagsynede og stærkt svagsynede i IT. Blinde undervisere tilbyder blandt andet undervisning i Jaws og punktskrift.

Undervisning og vejledning foregår både individuelt og i mindre grupper. Der er rigtig meget læring i små grupper samt gennem erfaringsudveksling og netværksbygning. Helt overordnet er målsætningerne med tilbuddene, at deltagerne får fornyet mod på tilværelsen og fornyet livsglæde.

Der er en tværfaglig tilgang i vores rehabiliteringsarbejde, ofte med udgangspunkt i borgerens første møde med en af vores konsulenter lokalt. Her kortlægges den enkeltes behov, og konsulenten søger at binde tilbud fra forskellige sektorer sammen og søger at pege på rehabiliteringsbehov både inden for og uden for rammerne af Dansk Blindesamfund samt inden for og uden for rammerne af serviceloven. På mange måder varetager konsulentordningen for nogle borgere en uformel koordineringsopgave, hvor der er behov for at søge støtte via forskellige paragraffer og forskellige sektorer. Hvis borgeren har flere specialiserede behov, så formidles sagen videre til vores socialrådgiver. Socialrådgiveren vil koordinere indsatsen med øvrige interne indsatser og tværfagligt og tværsektorielt med andre faggrupper ud fra den enkeltes behov og ønsker.

Socialrådgivertilbuddet er også en integreret del af vores rehabiliterende kurser, og efter endt kursus vil konsulenten følge op på deltagerene lokalt og indlede eller videreføre et tværfagligt samarbejde mellem konsulent, kursusleder, undervisere, socialrådgiver og kommunal sagsbehandler samt eventuelt specialist hos jobcenter m.m.

Strategiske indsatsområder for at fremme inklusion og mestring

De senere år har Dansk Blindesamfund observeret et behov for at øge omfanget af rehabiliterende tilbud til synshandicappede i alle aldre. Dette for, at vi som organisation kan bidrage til øget inklusion og lige muligheder for mennesker med synshandicap, idet det offentlige tilbud er fragmenteret. Der er brug for fokus på de fem strategiske indsatsområder i de kommende år:

  1. Aktive børne- og ungeliv: Der er et stort behov for stærkere indsatser over for synshandicappede børn og unge i Danmark. Børn og unge med synshandicap skal vokse op med de samme muligheder og samme forventninger som seende børn. Selve fundamentet for inklusion, selvstændighed, livsmestring og identitet skabes i børne- og ungdomsårene, og det er afgørende med en målrettet indsats for, at flere synshandicappede børn og unge bliver en del af fællesskabet i skolen, fritiden og uddannelseslivet. Som handicaporganisation vil vi gerne spille en mere aktiv rolle på børne- og ungeområdet for at sørge for tilrettelagte uddannelsesforløb i samspil med relevante offentlige aktører.
  2. Beskæftigede voksenliv: Synshandicappedes beskæftigelsesfrekvens er fortsat meget lav. Det betyder, at mange synshandicappede ikke får mulighed for forsørgelse og økonomisk sikkerhed samt fællesskab, anerkendelse og identitet knyttet til en arbejdsplads. Vores ambition er, at flere synshandicappede kommer i arbejde, og at flere af dem, som er i arbejde, når synshandicappet rammer, beholder deres arbejde eller finder et andet arbejde. Derfor vil vi gerne gøre en endnu større forskel på beskæftigelsesområdet i de kommende år. Dette skal naturligvis ske i stærk koordination med IBOS samt kommunikations- og jobcentre.
  3. Værdige ældreliv: En forudsætning for aktiv samfundsmæssig deltagelse, når synet svigter, er som regel, at man kan få tilbud om en helhedsorienteret rehabilitering. Mange, som er over den erhvervsaktive alder, får ikke et relevant og sammenhængende tilbud om rehabilitering i dag. Gruppen af ældre synshandicappede forventes fortsat at være stor i lyset af den stigende gennemsnitlige levealder og til trods for forbedrede behandlinger for aldersrelaterede øjensygdomme. Vores ambition er, at alle ældre får relevante rehabiliteringstilbud i løbet af hele deres ældretilværelse med henblik på at kunne håndtere dagligdagen og opretholde muligheden for at leve et liv i selvstændighed med øget livskvalitet som følge.
  4. Inkluderende pårørendeliv: Pårørende er en afgørende medspiller i rehabiliteringsforløbet, og der skal tilrettelægges oplæring, sparring og netværksbygning, også for pårørende til synshandicappede. Dette gælder både, når synshandicappet opstår, men også i det videre forløb inden for habiliterende og sociale initiativer i Dansk Blindesamfunds regi. Vi ønsker at inkludere pårørende i et bredt perspektiv, såsom partnere, ægtefæller, søskende, forældre, nære venner m.fl.
  5. Psykisk og fysisk sundhed for alle: Mange synshandicappede oplever krise og sorg ved synstabet. Desuden er der mange, som oplever ensomhed og isolation, ikke mindst i en høj alder. Dette giver igen tab af selvtillid, svagere mental robusthed og dårligere fysisk sundhed. Vores ambition er, at alle synshandicappede, uafhængigt af hvornår i livet synshandicappet opstår, kan få støtte til at acceptere og afklare deres synshandicap samt tilegne sig konkrete psykosociale værktøjer med henblik på at kunne håndtere dagligdagen samt deltage i et aktivt socialt liv. Mange synshandicappede er inaktive, og barriererne for at være fysisk aktive er ofte meget høje. Også her er det vigtigt med tidlige indsatser, så forældre får indsigt i, hvordan børn og unge kan dyrke idræt og være fysisk aktive. Voksne skal ligeledes inspireres til fortsat fysisk aktivitet, når synshandicappet rammer, eller til nye måder at være i bevægelse på. Dansk Blindesamfund har som mål, at flere synshandicappede i alle aldre har mulighed for at være fysisk aktive og trives med motion.

For os er succes i de kommende år derfor, at vi kan se målbare forbedringer på vores strategiske indsatsområder:

  • At flere børn med synshandicap bliver en del af fællesskabet.
  • At flere unge med synshandicap får en uddannelse.
  • At flere blinde og svagsynede i den arbejdsdygtige alder kommer i beskæftigelse.
  • At flere ældre med synshandicap oplever at få tilstrækkelig rehabilitering og kan leve et godt, aktivt og selvstændigt liv.

Indsatserne for at fremme psykisk og fysisk sundhed går på tværs af målgrupperne. Succes er her, at flere mennesker med synshandicap oplever styrket mental sundhed og mindre ensomhed og isolation, samt at flere mennesker med synshandicap lever sundt og dyrker regelmæssig motion.

Det er sigtelinjerne for vores fremtidige rehabiliteringsarbejde – og i vid udstrækning også for vores interessepolitiske arbejde. Vi vil løbende indsamle relevante data, som kan dokumentere udviklingen på vores indsatsområder.

Behov for forskning i helhedsorienterede rehabiliteringsforløb

I Dansk Blindesamfund arbejder vi med systematisk evaluering af vores forløb til borgere med synstab for at sikre, at vi til stadighed har et resultatgivende forløb med stort læringsudbytte. Vi gennemfører mundtlige og skriftlige evalueringer af alle vores forløb og afslutter hvert forløb med individuelle, afsluttende samtaler. Undervejs i et forløb justerer vi indhold og mål, hvis der erfares et behov for dette.

I 2022 gennemførte Dansk Blindesamfunds afdeling for rehabilitering og rådgivning i samarbejde med Aalborg Universitet et evalueringsprojekt af vores nyblindekurser med henblik på at undersøge og vurdere effekten af vores tilbud. Samlet set viser evalueringsprojektet en god effekt af vores rehabiliteringskursus, idet deltagerne generelt giver udtryk for fremgang i forhold til både deres psykiske og fysiske funktionsevne og funktionsniveau. Samtidig ses der et generelt øget trivselsbillede hos deltagerne.

Der er behov for at udvide dette forskningsprojekt for at få en bredere dataindsamling og forske i de sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgerne. Dette vil være et helt nyt arbejde, da der både nationalt og internationalt foreligger meget begrænset forskning i rehabilitering af synshandicappede, ud fra et helhedsorienteret perspektiv.

Vi har et ønske om at få mere viden om, hvordan eller hvorvidt den psykosociale indsats i et rehabiliteringsforløb kan bidrage til identitetsskabelse samt til mod og mestring i forhold til at leve et godt liv med synshandicap.

Konkrete indsatser de kommende år

I de kommende år vil vi:

  • styrke kommunikationsindsatsen over for kommunikationscentre og kommuner for at formidle Dansk Blindesamfund som en leverandør af rehabiliteringsindsatser samt som en medspiller til det offentlige rehabiliteringstilbud, med hovedvægt på den psykosociale dimension,
  • formidle, at vores rehabiliterings- og rådgivende tilbud også er målrettet svagsynede,
  • ansøge om betalingstilsagn fra kommuner for deltagere på nyblindekurser med henblik på at etablere Dansk Blindesamfund som leverandør af rehabiliteringstilbud. Medlemmer skal kunne deltage på nyblindekurser uafhængigt af betalingstilsagn,
  • styrke indsatsen på det psykosociale område over for medlemmer, som er født synshandicappede, eller som har et progredierende synstab,
  • løfte og videreudvikle vores habiliterende tilbud i form af folkeoplysende kurser og faglige arrangementer, som er tilbud til borgere født med et synshandicap eller med et progredierende synstab,
  • i stigende grad inkludere pårørende i vores rehabiliterende og habiliterende kursusforløb og rådgivningsforløb i samarbejde med Medlemsstrategi/Medlemsservice,
  • sikre implementering af tiltag i konsulentordningen efter evaluering af ordningen, herunder at konsulenterne skal understøtte og henvise til en detaljeret udredning af hjælpemidler,
  • sikre implementering af tiltag i Synslinjen efter evaluering af ordningen,
  • Førerhundeordningen er blevet IGDF-certificeret. Kommunerne skal gøres bekendt med nødvendigheden i at vælge førerhunde efter godkendt kvalitetsstandard i lyset af, at et hjælpemiddel skal være ”bedst og billigst”,
  • punktskrifttilbud; motivere til flere punktskriftbrugere samt udvikle et nyt kursusforløb, som både er fysisk og digitalt, herunder revidere undervisningsmateriale,
  • relevante hjælpemidler skal introduceres både af konsulenter og i løbet af aktuelle kurser i kursusafdelingens regi,
  • vi skal arrangere målrettede tema- og livsstilskurser inden for idræt, motion og kost,
  • vi skal udvide vores rehabiliterende tiltag, så vi i større grad kan bistå synshandicappede med status som flygtninge. Derudover skal vi kunne give tilbud til synshandicappede med minoritetsbaggrund, som ikke taler tilstrækkelig dansk til at deltage på vores øvrige kurser,
  • rehabiliteringstilbud til synshandicappede med andre handicap skal udvikles i form af særligt tilrettelagte kurser,
  • FSC skal, udover at være et hotel og konferencecenter, også være et rehabiliteringscenter med gode undervisningsfaciliteter og attraktive rammer for idræt, motion og bevægelse samt musik og synslaboratorium og
  • yderligere styrke samarbejdet inden for rehabiliterings- og rådgivningsafdelingen, med tværfaglig tilgang over for blinde og svagsynede fra Konsulentordningen – Synslinjen – Kursusafdelingen – Førerhundeordningen – Medlemsstrategi/Medlemsservice – Fuglsangcentret. For eksempel skal rådgivning og opfølgning fra konsulenter og regionskonsulenter være tæt integreret med kursusafdelingens tilbud.

Børn, unge og familie

  • Videreudvikle ”Familien i fokus – målrettede rehabiliteringskurser til familier med synshandicappede børn og unge”.
  • Videreudvikle ”Familien i fokus – målrettede rehabiliteringskurser til familier med synshandicappede forældre”.
  • Sørge for, at Unge Camp får flere deltagere gennem målrettet kommunikation.
  • Tilbyde systematisk rådgivning for børn, unge og forældre.
  • Formidle viden og netværk til andre forældre gennem konsulentordningen.

Beskæftigelse

  • Videreudvikle ”Jobværksted” og sikre følgeevalueringer.
  • Opretholde og udbrede Arbejdsgiver-Hotline samt drive netværksdannelse med potentielle partnere inden for beskæftigelsesområdet.
  • Sikre en håndholdt, tværfaglig beskæftigelsesindsats fra afdelingen for rehabilitering og rådgivning, herunder tilbyde råd og vejledning inden for uddannelse og beskæftigelse samt bistå i dialog med potentielle arbejdsgivere og jobcentre ud fra borgerens ønsker og behov.

Ældre

  • Udbrede det lokale rehabiliteringstilbud i hele landet i en hyppig frekvens.
  • Følgeevaluere på ”Opfølgningskurser” efter ”Nyblindekurser” for at måle læringsudbytte.
  • Videreudvikle ”Ind i fælleskabet” for at modvirke ensomhed.

Finansiering af strategien

Det er en forudsætning for strategien, at økonomiske midler til indsatserne tilvejebringes. I løbet af strategiperioden skal den offentlige sektors finansiering af vores rehabiliteringskurser øges. I tråd med målsætningen om at blive en leverandør på vegne af det offentlige skal der medfølge kommunale betalingstilsagn for deltagelse på nyblindekurser. Dansk Blindesamfund vil også i fremtiden (eventuelt i samarbejde med fonde) kunne investere i målrettede pilotprojekter på rehabiliteringsområdet, ligesom der fortsat kan blive tale om løbende DBS-driftstilskud til udvalgte prioriterede indsatser. Men det er vores stærke ambition, at en stor og voksende del af vores rehabiliteringsarbejde i fremtiden skal finansieres af kommunale og/eller regionale driftsmidler. Den offentlige sektor har, i bedste fald, begrænsede kompetencer og tilbud inden for den psykosociale dimension af rehabilitering for synshandicappede, men så må kommuner og/eller regioner i det mindste være med til at skattefinansiere, at andre aktører, herunder Dansk Blindesamfund, kan levere rådgivning og rehabilitering på et solidt vidensgrundlag. 

Dansk Blindesamfunds rehabiliteringsstrategi 2024-2028 er godkendt på hovedbestyrelsesmøde den 23. – 25. juni 2023