Til Blind.dk
TiBS Tilgængelighed for blinde og svagsynede

Udearealer

Tilgængeligt indrettede udearealer er af stor betydning for blinde og svagsynedes tryghed, sikkerhed og færden på egen hånd. Personer med et synshandicap har behov for at kunne orientere sig og komme sikkert omkring på sin færden uden for hjemmet.

Da behovet gælder med eller uden assistance og på lige fod med andre, er det af stor betydning, at udearealer planlægges og udføres tilgængeligt på et sikkert og fagligt korrekt grundlag gennem universelt design af produkter og de anlagte omgivelser.

De følgende afsnit beskriver, hvad man skal være særligt opmærksom på, når udearealer projekteres og kvalitetssikres for at skabe tilgængelighed for personer med et synshandicap. Det overordnede mål er at skabe sikkerhed og tryghed og hindre, at der etableres unødige barrierer på den blinde eller stærkt svagsynedes vej.

Yderligere oplysninger om tilgængelighed på udearealer findes bl.a. i ’Færdselsarealer for alle’ og ’Udearealer for alle, DS 105’.

  • Strand

    Adgang til stranden kan være en udfordring for personer med et synshandicap. Der er sjældent etableret tilgængelige stier fra parkeringsarealerne og frem til vandkanten.

  • Natur- og parkstier

    Det er en stor udfordring for personer med et synshandicap at færdes i naturen og i parker på egen hånd, der ikke som i bymiljøer har definerede rum og færdselsarealer, der kan understøtte blinde eller svagsynedes færden.

  • Legepladser

    Når man indretter legepladser, bør de indrettes, så de er tilgængelige for alle. Der er særlige forhold, man skal tage hensyn til, når brugerne er børn med synshandicap eller ledsagende voksne.

  • Gangbaner og fodgængerområder

    Personer med et synshandicap kan færdes trygt og sikkert på lige fod med andre på gangbaner, fortove og andre fodgængerområder, når de er planlagt og indrettet tilgængeligt.

  • Adskillelse af gangbaner og fortove til andre trafikantformer

    Det er vigtigt for personer med et synshandicap, at gangbaner, fortove og andre fodgængerområder er tydeligt adskilt fra andre trafikområder, ellers risikerer blinde og svagsynede at bevæge sig ud på områder med kørende trafik med fare for kollision.

  • Kombinerede cykel- og gangstier

    Personer med et synshandicap har mange udfordringer med kombinerede cykel- og gangstier. Cyklisten har “overtaget” på grund af sin fart og kan let trænge den gående ind til siden.

  • Cykelshunt

    Cykelshunts bruges til at give cyklisterne bedre fremkommelighed, når de skal foreta-ge et højresving i signalregulerede kryds således, at de højresvingende cyklister kører uden om signalreguleringen.

  • Pladser og byrum

    Blinde og svagsynede kan have svært ved at orientere sig og holde retningen over store åbne pladser og byrum, især når de er anlagt som ensartede flader.

  • Shared space

    Blinde og svagsynede har store udfordringer med at færdes i shared space-områder, hvor der ikke er klare og definerede afgrænsninger mellem kørende og gående trafik, men derimod en sammenblanding af trafikformer.

  • Vejkryds og fodgængerfelter

    Tilgængelighed for personer med et synshandicap kan være en stor udfordring de steder, hvor den kørende trafik skal krydses.

  • Busstoppesteder

    Det kan være en stor udfordring for mennesker med synshandicap at finde frem til busstoppesteder, finde indgangsdøren til bussen, læse trafikinformationerne og passere sikkert over cykelstier frem til en bushelle.

  • Busterminaler

    Busterminaler med flydende stoppesteder, hvor den enkelte bus ikke har fast stoppested, eller hvor flere forskellige busser holder ved samme stoppested/buslomme, er utilgængelige for blinde og svagsynede.

  • Stationer

    Foruden Bygningsreglementet gælder der europæiske tilgængelighedskrav, når der er tale om togstationer og rullende materiel på det TransNationale Netværk (TEN-strækninger).

  • Placering og markering af inventar

    På udearealer, på og langs fortov og stier, placeres bænke, skraldespande, skilte, automater, pølseboder, cykelstativer, venterum, tværbomme mm. Disse elementer er til glæde for alle, men kan samtidig være en forhindring for blinde og svagsynede, hvis inventaret ikke er afskærmet eller placeret og afmærket korrekt.

  • Orientering ved ankomstarealer

    Alle har behov for særlige kendetegn i omgivelserne for at kunne orientere sig. Vores sanser modtager indtryk fra og stimuleres af omgivelserne, når vi bevæger os. God orientering giver stærke indikatorer af og information om, hvor brugeren er i et miljø, hvordan man bruger det, og hvordan man kommer frem til et ønsket mål.

  • Orienteringspunkter og kendetegn

    Orienteringspunkter og kendetegn i miljøet er vigtige elementer for orienteringen for personen med synshandicap.

  • Adskillelse af trafikformer. Adgangs- og parkeringsarealer.

    Det kan være en stor udfordring for mennesker med synshandicap at orientere sig på adgangs-, tilkørsels- og parkeringsarealer frem til en bygning. Ofte skal større eller mindre parkerings- eller tilkørselsarealer passeres for at nå frem til bygningens indgange. Det kan være til stor fare for blinde og svagsynede at bevæge sig uforvarende ind imellem parkerede og kørende biler.

  • Udendørs ledelinjesystem

    Et ledelinjesystem er en taktil afmærkning, der anlægges for at skabe et sikkert og trygt miljø for mennesker med synshandicap.

  • Belysning på adgangsvejen

    Både seende og svagsynede er afhængige af god, varieret og retningsorienterende belysning på adgangsvejen for at kunne bevæge sig trygt og sikkert, orientere sig og finde vej.

  • Ramper og udligning i terræn

    Niveauforskelle i terræn, der udlignes med ramper, skal generelt placeres uden for ganglinjer, da de ellers udgør en fare for blinde og svagsynede.

  • Afmærkning af udendørs trapper

    Trapper udgør altid en potentiel fare for blinde og svagsynede, og der sker ofte faldulykker ved trapper. Det er derfor væsentligt, at trapper er markeret korrekt.