Afmærkning af indgangspartier
Det kan være en udfordring for blinde og svagsynede at finde indgangspartiet i en bygning. Farver og god, men ikke blændende belysning kan bruges bevidst for at fremhæve vigtige områder som indgangsdør, ringklokke, dørhåndtag og lignende. Når disse elementer står tydeligt frem og i kontrast til omgivelserne, er det lettere for personer med synshandicap at orientere sig og finde indgangen.