Glaskursus
Underviser: Rita Hansen
På glaskurset arbejder vi med glas i fantastiske farver og former og fremstiller kunst og brugskunst som fx blomster, figurer, skåle, lysestager og billeder. Rita har masser af gode ideer til, hvad man kan fremstille i glas og hvordan man kan arbejde med glas. Hun vil præsentere dig for forskellige metoder og teknikker, så kreativiteten rigtig kan udfolde sig. Har du egne ideer, så hjælper Rita dig også gerne på vej med dine egne små glasprojekter. Mulighederne er mange, og alle kan være med. Der kræves ingen erfaring.
Husk at det ikke er muligt at få alle sine kreationer med hjem den sidste dag, da der skal bruges mange timer på hver brænding. Det er dog som regel klar til afhentning inden for en uge efter kurset. Det er også muligt at få tingene tilsendt; dette for egen regning.
Kurset starter mandag den 2. december kl. 13 og slutter den 4. december kl. 15.40. Det er på 20 lektioner, har plads til max. 5 kursister og koster 1.836 kr. inkl. ophold og forplejning. Eventuelle materiale udgifter under kurset kan forekomme.
Tilmelding kursusafdelingen fra den 30. september på telefon 76 20 22 02 eller via mail til kursusafdelingen@blind.dk
Ved flere tilmeldinger end holdet har plads til, vil pladserne blive fordelt via lodtrækning.