Julesang & Hygge med DBSU Region Øst og DBS Kreds København

Julen nærmer sig, og traditionen tro inviterer DBSU Region Øst og DBS Kreds København medlemmer i Region Hovedstaden til en hyggelig eftermiddag med julesang, musik og godt selskab.

Søndag den 6. december samles vi på Hyltebjerggård til nogle hyggelige timer i julens tegn. Vi skal synge både kendte julesange og smukke salmer, akkompagneret af skøn musik fra vores dygtige musikanter.

Og du behøver ikke selv at være den store sanger for at være med. Alle er velkomne – også hvis du mest har lyst til at lytte til musikken, nyde julestemningen og hygge dig sammen med de andre. Tag også gerne din ledsager, et familiemedlem eller en god ven med – eller måske en, du kender fra en anden kreds.

Der vil i løbet af eftermiddagen være gløgg, æbleskiver og mulighed for klippe-klistre, så der er rig mulighed for hyggeligt samvær og ægte decemberstemning.

Dato og sted
Søndag den 6. december kl. 14–17.00.
Hyltebjerggård, Linde Allé 33, Vanløse.
Der vil være fælles opsamling ved Vanløse Station kl. 13.30.

Pris og betaling
50 kr. pr. deltager.

Betaling sker til DBSU via bank: 8401-1068271 eller MobilePay: 44320.
Mærk betalingen med dit navn og teksten ”Julesang”.

Tilmelding
Mail: kontor@dbsu.dk, tlf. 71 71 02 23.
Ved tilmelding bedes du oplyse:
• om du er fra DBSU eller fra en kreds i Region Hovedstaden.
• om du har gæster med.
• om du ønsker at være med i den fælles opsamling ved Vanløse Station kl. 13.30, eller om du kommer til Hyltebjerggård på egen hånd.
• Hvis du ønsker sangtekster på punkt eller papir, skal du oplyse det ved tilmelding. Ellers sender vi sangteksterne elektronisk.
Tilmeldingsfrist: søndag den 29. november.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig eftermiddag i julens tegn!

De bedste julehilsner

Arrangørerne
Ulrik, Jonathan og Emil