Medlemsmøde i Kreds Viborg-Skive
Lørdag den 24. oktober kl. 10.30–15.30 på Højslev Kro, Viborgvej 220, 7840 Højslev.
Vi får besøg af landsformand Diana Stentoft. Diana vil fortælle om, hvad der rører sig i Dansk Blindesamfund og om de aktuelle emner og udfordringer, der arbejdes med på landsplan. Der bliver naturligvis også mulighed for spørgsmål og en god snak.
Til frokost serverer vi en rigtig dansk klassiker, stegt flæsk med persillesovs, kartofler og rødbeder.
Efter frokosten får vi besøg af en konsulent fra Danske Døvblinde, som vil fortælle om livet med både manglende syn og hørelse – og om de særlige udfordringer og muligheder, der følger med.
Vi slutter en dejlig dag af med kaffe og kage og hyggeligt samvær.
Pris: kun 100 kr. pr. medlem og aktivitetsmedlem, og ledsager betaler samme pris. Drikkevarer for egen regning.
Der kan i nødvendigt omfang arrangeres kørsel til og fra arrangementet for 80 kr.
Tilmelding skal ske til Michael Rasmussen senest fredag den 16. oktober på mbr@blind.dk eller tlf. 70 24 03 20, bemærk ikke SMS.
Ved tilmelding bedes du oplyse, om du har behov for specialkost.
Vi håber på en rigtig hyggelig dag sammen med jer – og glæder os til at se jer på Højslev Kro!
Dansk Blindesamfund Viborg–Skive
På bestyrelsens vegne
Michael Rasmussen, formand


