Nu er det jul igen – kom til juletræsfest på Fuglsangcentret!
Der er næppe noget, der samler børn og voksne i ægte julestemning som en god, gammeldags traditionel juletræsfest. Når vi mødes om julens traditioner, deler smil, latter og hygge – ja, så mærker man virkelig den ægte julestemning.
Derfor inviterer vi igen i år børn, forældre, bedsteforældre og oldeforældre – og alle andre, der har lyst – til juletræsfest på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia lørdag den 28. november kl. 14-17.00.
Vi skal naturligvis nyde æbleskiver, gløgg, varm kakao, saft, kaffe/te, pebernødder og mandariner, mens vi sammen synger og danser om et stort, smukt pyntet juletræ til glad julemusik. Der bliver også sanglege for både børn og voksne.
Og rygtet siger, at selveste julemanden kigger forbi – med godteposer til alle børn!
Alle medlemmer af Dansk Blindesamfund og deres familier er meget velkomne til at deltage.
Tilmelding og betaling:
Prisen er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn (mellem 3-16 år) Børn under 3 år er gratis.
Sidste frist for tilmelding og betaling er den 12. november.
Ved tilmelding har vi brug for navn på alle, der skal med til juletræsfesten, så julemanden ved, hvem der kommer – både voksne og børn – samt alder på børnene.
Tilmeld dig til enten Tove Mikkelsen (Kreds Sydøstjylland) på mail tove-mikkelsen@mail.dk eller tlf. 25 69 44 39, eller til Gitte Micheelsen på mail aktivitet@blind.dk eller tlf. 92 82 29 31 (Aktivitetsteamet).
Du kan indbetale enten via MobilePay på 25 32 03 eller via bankoverførsel til Dansk Blindesamfunds konto i Danske Bank på reg.nr. 4180 kontonummer 000 300 2217- husk at mærke indbetalingen ”JULETRÆFSC”.
Mange julehilsner fra
Kreds Sydøstjylland og Aktivitetsteam Kursusafdelingen


