Oplev musicalen WICKED med live synstolkning på Fredericia Musicalteater!

Mærk magien i den helt nye danske opsætning af den berømte musical WICKED fredag den 15. november.

Heksene fra Oz tager publikum med til et fantastisk univers fuldt af trylleri, trolddom, magi og fantasi.

Musicalen er en historie om godt og ondt, magt og magtmisbrug, kærlighed og heksekunst, om det at være anderledes, udvise tolerance og kæmpe for det, man tror på.

WICKED er fortællingen om et usædvanligt venskab mellem to piger, der møder hinanden på hekseskolen i det magiske rige Oz: Elphaba, der er anderledes, født med grøn hud, og klassens populære og smukke pige Glinda. Efter et besøg hos den store troldmand i Oz, der langt fra går som forventet, bliver deres venskab sat på prøve, når pigernes syn på virkelighed, kærlighed og løgne bliver vendt op og ned i en verden, hvor langt fra alt er, som det ser ud…

Siden premieren på Broadway for 20 år siden har WICKED taget verden med storm. Musicalen spiller stadig på Broadway i New York og i Londons West End og har derudover været opført i over 100 byer med 60 mio. solgte billetter på verdensplan.
Og nu får du muligheden for at opleve den med synstolkning!

Inden forestillingen er du inviteret til et kig ind bag kulisserne, og vi møder en eller flere af sangerne. Der bliver også mulighed for at røre ved nogle af de rekvisitter, som bliver brugt i den magiske forestilling – så det bliver fortryllende!

Vi mødes kl. 18 i foyeren på Fredericia Musicalteater, og efter den spændende rundvisning, får du udleveret dit synstolkesæt, så du er klar til at opleve musicalen med live synstolkning!

Det må jeg opleve! Hvad gør jeg?
Du skal tilmelde dig en af de to nedenstående muligheder.
Du kan vælge en ”Musicalpakke” – prisen for denne fantastiske mulighed er kun 350 kr. for teaterbilletten samt en gratis ledsager (husk gyldigt ledsagekort).
Men du har også mulighed for at vælge denne spændende ”Alt i én musicalpakke” som inkluderer spisning på Fuglsangcentret kl. 16.30, billetter til WICKED inkl. rundvisning kl. 18.00, fælles transport tur/retur til Fredericia Musicalteater og overnatning på Fuglsangcentret. Denne unikke pakke til medlemmer koster 1.100 kr., og det er inkl. ledsager. Prisen uden ledsager er 750 kr.
Skynd dig at sikre dig en plads til denne enestående oplevelse. Vi har et begrænset antal værelser til rådighed, så det er først til mølle.
Så skriv eller ring til Gitte Micheelsen på gmi@blind.dk eller ring på 92 82 29 31 for at tilmelde dig. Husk at oplyse fulde navn på dig og din ledsager samt medlemsnummer og evt. diæthensyn, og om du ønsker ”Musicalpakken” eller ”Alt i én musicalpakke”.

Tilmelding er bindende, og du skal indbetale senest 1. november enten på MobilePay 25 32 03 eller via bankoverførsel til Danske Bank reg.nr. 4180 kontonummer 000 300 2217 – og mærk din indbetaling ”WICKED”.

GÅ IKKE GLIP AF DENNE UNIEKKE MULIGHED FOR EN FANTASTISK FORTRYLLENDE MAGISK OPVELSE SAMMEN MED ANDRE!!!