Sommerhøjskole “Rundt om Rom” – del 4 af 4

Rom er en levende blanding af historisk storhed og moderne udfordringer. Den er Italiens hovedstad med en heftig puls, og samtidig den mest besøgte by i Europa.

Vi skal gennem 8 spændende foredrag se nærmere på Rom med tilnavnet ”den evige stad”, en af verdens mest fascinerende byer – fuld af historie, mad og kultur liggende i et ”ungt” land med mange ”traditioner”.

På sommerhøjskolen byder vi blandt andet på foredrag med:
• Otto Sammy Engemann ”fra Messe til Morricone”.
• Udenrigskorrespondent David Trads om skiftende regeringer, korruption og mafiametoder.
• Museumsinspektør Ole Bjælde om stjernetegn, stjernebilleder, myter og historier.
• Thomas Nørgård: Peterskirken og Reformationen.
• Anne Valbjørn Odgaard: På rejse i middelalderens Italien via Umberto Ecos Rosens navn.
• Erik Pilø Melillo: Rom som hovedstad igennem 2000 år.
• Hirse Christensen: Italiensk Madkultur.

Tid: d. 9., 11., 16. og 18. juni kl. 9.30-15 inkl. morgenkaffe og morgensang, tilbud om frokost, eftermiddagskaffe og hyggeligt samvær.

Pris: 1.095 kr.

Tilmelding senest d. 4. juni til receptionen.