Sommeryoga Retreat med ro, varme og nærvær

Sommer Yoga Retreat – ro, varme og fornyet energi

Drømmer du om at trække stikket og forkæle dig selv med nogle skønne sommerdage fyldt med nærvær, ro og livsglæde?
På dette yoga retreat på Fuglsangcentret inviteres du til at sænke tempoet og lande blidt i kroppen. Gennem blid yoga, afspænding, mindfulness, meditation og vejrtrækning skaber vi et trygt rum, hvor du kan give slip på hverdagens travlhed og finde hjem i dig selv. Hvis vejret tillader det, rykker vi ud i naturen og lader solen og omgivelserne blive en del af oplevelsen.
Du vil opleve, hvordan energien stille flytter sig fra tankemylder til kropslig ro – og hvordan overskud, glæde og balance får plads igen.
Retreatet har fokus på selvforkælelse og nærvær med dig selv. Du bliver guidet i enkle, effektive øvelser, som du nemt kan tage med hjem og integrere i din hverdag – små skridt, der kan gøre en stor forskel for din livskvalitet.
Giv dig selv en pause. Træk vejret dybt. Og tag med på en sanselig sommerrejse mod indre ro og ny energi.

Kurset afholdes fra fredag den 31. juli kl. 11.00 til søndag den 2. august kl. 14.30. Kurset er på 21,5 lektioner for max 7 kursister og koster kr. 2.036,-.

Tilmelding til kursusafdelingen telefon 76 20 22 06 eller via mail kursusafdelingen@blind.dk.