UngeCamp om kærlighed og dating

Invitation til Ungecamp om kærlighed og dating

Vi leder alle sammen efter kærligheden, men det med at date, kan godt være svært. Både fordi man gerne vil være ærlig om sit syn, men man vil også gerne mødes som et ”normalt” menneske, og ikke behøve at forklare eller forsvare sig, overfor den man skal på date med. Kan man overhovedet score i byen, når man ikke kan se, om de andre lægger mærke til én, og hvordan er det nu lige med tinder og tilgængelighed?

Tænker du det samme som os? Så kom og vær med i snakken.

Vi inviterer dig nu til Ungecamp med temaet; Kærlighed og dating, som bliver arrangeret i et samarbejde imellem Dansk Blindesamfund og Dansk Blindesamfunds Ungdom. Det kommer til at foregå i weekenden 8. november – 10. november 2024, på Fuglsangscentret i Fredericia.

Vi skal møde seksualvejleder og ergoterapeut Lone Bøgeskov fra Instituttet for Blinde og Svagsynede. Vi skal have gode tips til, hvordan vi bruger dating apps, fra undervisere som både har faglig og personlig erfaring med emnet.

Når vi har snakket os varme, kaster vi os ud i at blive opdateret på, hvad der findes af smarte løsninger når det gælder menstruation, prævention og sexlegetøj. Vi tager udgangspunkt i det, som holdet er interesserede i, og der vil både være mulighed for at snakke i en gruppe, og individuelt.

Arrangementet er for dig imellem 18 og 30 år, som har et synshandicap. Det koster 400 kr. for hele arrangementet, inklusive ophold, mad og undervisning.

Du tilmelder dig til kursusafdelingen på mail kursusafdelingen@blind.dk eller tlf. nr. 76 20 22 03. Du skal enten være medlem af Dansk Blindesamfund eller Dansk Blindesamfunds Ungdom for at kunne deltage. Du har mulighed for at få dine transportomkostninger dækket, hvis du indsender transportbilag til DBSU senest 14. dage efter du har deltaget i arrangementet.

Har du spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte kursusleder Mie Henriksen på tlf. nr. 23 40 92 08 eller e-mail: mph@blind.dk.

Vi glæder os til at se dig!
Venlig hilsen arrangørgruppen