Voiceover kurser – Grundkursus og Opfølgningskursus

Disse to kurser afholdes sideløbende med hinanden. Efter tilmelding vil du blive kontaktet af underviseren, og i vil få en snak om hvilket af kurserne, der er det rigtige for dig.

Grundkursus Voiceover:
Har du købt en iPhone, men har du ikke det syn der skal til for at betjene den, så vil du på dette kursus kunne lære at bruge en skærmlæser – VoiceOver – som hele tiden læser alt det op for dig som er på skærmen.
Udover en overordnet gennemgang af din enheds fysiske taster og skærms opbygning vil der blive arbejdet med VoiceOver generelt. Du får en grundig introduktion i VoiceOvers muligheder, således du ikke kun kan benytte alle din iPhones mest almindelige funktioner, men også er godt klædt på til selv at gå på opdagelse i dette univers.
Vær opmærksom på at dette kursus måske IKKE er det rette for dig HVIS:
– du udelukkende ønsker at benytte de helt basale ting, såsom ringe og SMS, ved at tale til din iPhone ved hjælp af Siri-funktionen.
– du har så meget syn at du kan læse mindre tekster på din iPhone eller iPad eventuelt ved brug af en lup
Så overvej i stedet at tilmelde dig kurset ”Forstørrelse og oplæsning på iPhone og iPad”.

Opfølgningskursus Voiceover:
Har du været på grundkursus i VoiceOver på IPhone, men føler, at du ikke er kommet helt i mål med det du gerne vil, så bygger vi, på dette kursus på den almene brug af VoiceOver. Underviseren tager udgangspunkt i generel brug af VoiceOver og kursisternes behov.

Pris: Kr. 1.922,00 inkl. undervisning, 15 lektioner, samt ophold med fuld forplejning.

Tilmelding til kursusafdelingen på tlf. 76 20 22 03 eller e-mail: kursusafdelingen@blind.dk