Mere end bare en blomst på Mors dag

Giv en fantastisk mor en hilsen, der blomstrer og bringer glæde meget længere end den traditionelle buket.

Morkærlighed er en kraft uden sammenligning. Den fylder vores hjerter med varme og vores sind med tryghed. Denne uforglemmelige morkærlighed kan komme i mange afskygninger.

Blindhed må aldrig være en hindring for at udøve den smukke rolle som mor. I Dansk Blindesamfund kæmper vi for, at alle kan være den mor de ønsker. Vi står klar med den rette hjælp. Det kan være en bedstemor, der er blind, men stadig vil være en god bedstemor for sine børnebørn, det kan være den nybagte mor, hvor synet svigter, men der bare vil være mor som alle andre, eller det kan være en blind, der lige har fået førerhund og skal til at være hundemor for første gang. 

Hjælp os ved at hylde morkærligheden med mere end bare en blomst. Støt vores arbejde for blinde og stærkt svagsynede. Som tak sender vi vores gavemappe med blomsterfrø og en fin hyldest til morkærligheden, der bliver til meget mere end bare en blomst.

Den lille frøpose bliver til et helt blomsterflor, der kan plukkes eller nydes sommeren igennem. Samtidig gør denne gave en forskel for mennesker med synshandicap og får også deres liv til at blomstre.

Lyseblå baggrund hvor der vises et kort og en frøpose som man kan give til mors dag.